Affære udgjorde ikke væsentlig misligholdelse

En elevs affære med arbejdsgiverens tidligere ægtefælle udgjorde ikke væsentlig misligholdelse, idet det måtte lægges til grund, at den var påbegyndt efter separationen. Det kom Tvistighedsnævnet frem til ved en afgørelse af 24. marts 2014.

En elevs affære med arbejdsgiverens tidligere ægtefælle udgjorde ikke væsentlig misligholdelse, idet det måtte lægges til grund, at den var påbegyndt efter separationen. Det kom Tvistighedsnævnet frem til ved en afgørelse af 24. marts 2014.

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt arbejdsgiveren var berettiget til at ophæve en elevs uddannelsesaftale som følge af elevens intime forhold med arbejdsgiverens ægtefælle.

Arbejdsgiveren havde i 2012 optaget sin mand som kompagnon i virksomheden. I februar 2013 talte de om at blive skilt, men af praktiske årsager effektuerede de først skilsmissen i juli 2013, hvor de flyttede fra hinanden. I slutningen af 2013 opdagede arbejdsgiveren, at manden havde et forhold til eleven.

Efter arbejdsgiverens udsagn indrømmede den tidligere ægtefælle, at han havde haft et forhold til eleven siden februar 2013. Arbejdsgiveren erfarede fra andre lærlinge i forretningen, at det nok havde stået på i flere år. Eleven havde ligeledes modtaget dyre gaver på virksomhedens regning, herunder en pels og en Iphone.

Arbejdsgiveren havde efter opdagelsen af forholdet ophævet uddannelsesaftalen, idet hun anså samarbejdet for umuliggjort ved elevens indledning af et forhold til hendes tidligere ægtefælle, og idet hun fandt, at eleven havde handlet illoyalt.

Eleven afviste, at forholdet var indledt på et tidligere tidspunkt end august 2013 (altså efter skilsmissen), ligesom hun hævdede, at hun havde stillet som betingelse for forholdet, at arbejdsgiveren var indforstået hermed. Hun modtog efter eget udsagn jævnligt større gaver fra virksomheden, herunder den nævnte pels.

Tvistighedsnævnets flertal lagde efter elevens forklaring til grund, at der ikke før august 2013 bestod et intimt forhold mellem eleven og den tidligere ægtefælle. Flertallet fandt på denne baggrund ikke, at forholdet udgjorde en grov misligholdelse af uddannelsesaftalen, selvom det fortsatte samarbejde på grund af dette blev umuliggjort. Nævnet fandt heller ikke, at eleven - i hvert fald i en situation, hvor der var tale om et forhold til en medindehaver - var nærmest til at bære risikoen for, at en forudsætning for uddannelsesaftalen bristede. Nævnet fremhævede, at de ikke herved havde taget stilling til retstilstanden, hvis ægtefællen ikke havde været medindehaver.

Der var dissens af 2 dommere for at lægge arbejdsgiverens forklaring til grund om, at eleven og eksmanden havde haft et intimt forhold i formentlig flere år, at der var bristet en væsentlig forudsætning for uddannelsesaftalen, og at eleven var nærmest til at bære risikoen herfor.

Afgørelsen viser, hvor vanskeligt det er for en arbejdsgiver at ophæve en uddannelsesaftale med en elev, også i tilfælde hvor det må stå klart, at uddannelsesforløbet ikke med rimelighed vil kunne fortsætte.