Forordning om væsentlige risikotagere

To nye forordninger vedrørende væsentlige risikotagere og variabel aflønning i finansielle virksomheder er trådt i kraft.

Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds nye reguleringsmæssige tekniske standard for afgrænsning af væsentlige risikotagere trådte i kraft den 26. juni 2014 og har status som forordning. Yderligere trådte en ny forordning, der præciserer kategorier af instrumenter, der kan benyttes til aflønning i form af variabel løn, i kraft den 9. juni 2014. Sidstnævnte forordning omtaler vi i en særskilt nyhed herom.

Forordningen supplerer CRD IV og finder derfor anvendelse på selskaber omfattet her, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og visse finansielle holdingvirksomheder.

Forordningen fastsætter kvalitative og kvantitative kriterier for udpegning af andre væsentlige risikotagere og præciserer den personkreds, som er omfattet af reglerne om variabel aflønning. Finanstilsynet har i denne forbindelse offentliggjort en revurderet aflønningsbekendtgørelse, således at reglerne om udpegning af andre væsentlige risikotagere heri kun finder anvendelse på de virksomheder, som ikke er omfattet af forordningen.

Kriterierne for udpegelsen af andre væsentlige risikotagere er en kombination af kvalitative og kvantitative kriterier, og blot et af kriterierne skal være opfyldt, for at medarbejderen anses som væsentlig risikotager.

De kvalitative kriterier er baseret på medarbejderens rolle og beføjelser, og medarbejdere anses således for at have væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, hvis medarbejderen f.eks. er medlem af ledelsesorganet, er medlem af den daglige ledelse, er ansvarlig for den uafhængige risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller interne revisionsfunktion, er leder af eller ansvarlig for risikostyring i en væsentlig forretningsenhed eller har et af de i øvrigt nærmere opregnede ledelsesmæssige ansvar.

Efter de kvalitative kriterier vil medarbejderen også kunne blive anset som væsentlig risikotager i kraft af dennes beføjelser til at udarbejde låneforslag eller strukturere kreditprodukter, der medfører en krediteksponering med en nominel værdi pr. transaktion, som udgør 0,5 % af instituttets egentlige kernekapital, og som er på mindst EUR 5 mio. Det samme gælder, hvis medarbejderen har beføjelse til at træffe, godkende eller nedlægge veto mod en beslutning vedrørende sådanne kreditrisikoeksponeringer, eller medarbejderen er medlem af et udvalg, der har sådanne beføjelser. Medarbejdere med et ledelsesmæssigt ansvar for medarbejdergrupper med sådanne beføjelser er tillige omfattet.

Efter de kvantitative kriterier anses en medarbejder for at være en væsentlig risikotager, hvis

• medarbejderen blev tildelt en samlet aflønning på EUR 500.000 eller derover i det foregående regnskabsår,
• medarbejderen er blandt de 0,3 % af medarbejderne, oprundet til nærmeste hele tal, som blev tildelt den højeste samlede aflønning i det foregående regnskabsår,
• medarbejderen i det foregående regnskabsår blev tildelt en samlet aflønning, der er lig med eller højere end den laveste samlede aflønning, der blev tildelt i det pågældende regnskabsår til et medlem af den daglige ledelse, eller opfylder et af kriterierne i artikel 3, nr. 1), 3), 5), 6), 8), 11), 12), 13) eller 14).

De kvantitative kriterier finder ikke anvendelse i det omfang, virksomheden undtager identificerede medarbejdere med henvisning til, at de vurderer, at medarbejderne rent faktisk ikke har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Virksomheder skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med bagrunden for, hvorfor medarbejderen ikke er en væsentlig risikotager.

Forordningen medfører en betydelig udvidelse af de kriterier, der vil være pligt til at anvende ved udpegningen af væsentlige risikotagere. Virksomheder, der er omfattet af CRD IV, bør derfor være opmærksomme på den mulige udvidelse af kredsen af væsentlige risikotagere og sikre, at disse opfylder aflønningskravene.