Ombudsmanden: Forvaltningen forpligtet til at udlevere navnene på offentligt ansatte

Aktindsigt i offentligt ansattes navne er det klare udgangspunkt. Det fandt Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 3. juli 2014.

En journalist havde anmodet om aktindsigt i navnene på de medarbejdere i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds kontor for puljestyring, der havde behandlet tre bestemte projekter. Ministeriet afviste at udlevere navnene, bl.a. under henvisning til at "Zornig-sagen" havde medført stor mediemæssig fokus på ministeriets administration af puljer, og at en medarbejders navn var blevet nævnt i medierne. Ifølge ministeriet havde dette skabt en utryghed og usikkerhed, som offentligt ansatte under chefniveau ikke skulle tåle.

Ombudsmanden udtalte skarp kritik af ministeriet og fastslog, at afvisningen ikke havde forsvarligt grundlag i loven, bl.a. fordi anmodningen ikke kunne anses som fremsat for at forfølge eller genere ministeriets ansatte.

Ombudsmanden understregede, at offentlighedens - herunder pressens - mulighed for at kontrollere forvaltningen er hele formålet med åbenhed i forvaltningen. Han henviste til, at det er offentlighedslovens klare og grundlæggende udgangspunkt, at der er ret til aktindsigt i navnene på ansatte i den offentlige forvaltning.

Ombudsmanden afviste, at offentlighedslovens § 30, nr. 1, kunne finde anvendelse, da denne bestemmelse kan begrunde undtagelse af personlige forhold fra aktindsigt, men ikke oplysninger af objektiv karakter som bl.a. navne og initialer.

I udtalelsen blev også bedømt, om offentlighedslovens § 33, nr. 5, (undtagelse af oplysninger for at beskytte væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets karakter er påkrævet) fandt anvendelse. Ombudsmanden fandt imidlertid, at § 33, nr. 5, i alt væsentligt havde mistet sin betydning i forhold til tilfælde af chikanering af offentligt ansatte som følge af den nye bestemmelse i lovens § 9, stk. 2, nr. 2, hvorefter behandlingen af en anmodning om aktindsigt kan afslås i det omfang, anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende. § 9, stk. 2, nr. 2, kunne ikke anvendes til at undtage de pågældende navne, idet den vurdering, som ministeriet havde foretaget, ikke var tilstrækkelig konkret.

Udtalelsen viser, at forvaltningen som det klare udgangspunkt er forpligtet til at udlevere navnene på offentligt ansatte, også selvom de ikke er på chefniveau. Der skal således være en klar, konkret og underbygget begrundelse for at undtage navnene i enkelte tilfælde. Udtalelsen er på linje med UfR 2004.1212Ø, hvor Beskæftigelsesministeriet ligeledes ansås forpligtet til at udlevere navnene på to ansatte til en borger til trods for, at han i sin brevveksling bl.a. havde betegnet medarbejderne som "usle og løgnagtige".