Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen - Et tysk "road-map"
Den tyske indenrigsminister har for nyligt fremlagt sit bud på et "roadmap" for, hvordan EU's Ministerråd kan nå i mål med forhandlingerne af den nye databeskyttelsesforordning.
Dette er først og fremmest væsentligt, fordi Tyskland har udgjort et afgørende vigtigt medlem af den samling af medlemsstater - hvoraf Danmark, UK og Sverige bl.a. også er del - der hidtil har været skeptiske over for flere dele af forordningsforslaget. Til forskel fra bl.a. Danmark og UK, der hidtil har været forholdsvis klare om hvilke ændringer, der skal til, for at de kan stemme for forslaget, har Tyskland hidtil været forholdsvis tilbageholden og blot peget på, hvilke problemer forslaget rejser. I det omfang Tyskland nu kommer med tegn på, hvilke konkrete løsninger de ønsker, bliver det gradvist mere realistisk at se en endelig vedtagelse for sig.
I sit udspil peger Tyskland på seks ønsker og fokusområder, som de mener, skal adresseres:
Der skal sikres adgang for medlemsstaterne til at fastsætte både højere og lavere krav til databeskyttelsen, end hvad der følger af forordningen for så vidt angår behandling af personoplysninger i den offentlige sektor og inden for HR-området i såvel den offentlige som private sektor.
Der skal udformes strammere krav til, hvad der udgør samtykke, herunder til udtrykkelighed og i forhold til graden af informationen til den registrerede.
Den såkaldte "one-stop-shop" skal styrkes, således at afgørelser af sagerne i vidt omfang stadig involverer den enkelte registreredes lokale datatilsyn.
Der skal ses nærmere på spørgsmålet om overførsler til tredjelande, herunder en revision af Safe Harbour-ordningen.
Der skal indføres regler, der adresserer "Big Data" og anvendelsen af profilering.
Og endelig skal der drages de fornødne konsekvenser af Google-dommen med henblik på at sikre en bedre beskyttelse af ytringsfriheden på nettet, når "retten til at blive glemt" udmøntes.
Hvis disse seks områder adresseres, er den tyske regering klar til at støtte en vedtagelse af reformen. Det er hermed blevet endnu mere sandsynligt, at den endelige vedtagelse af forordningen vil finde sted i løbet af 2015. Samtidig er det også klart, at en imødekommelse af især de tre første ønsker, dels vil underminere den harmonisering af fortolkningen og håndhævelsen af persondataretten, som multinationale virksomheder har håbet på, dels vil gøre anvendelsen af samtykke som et behandlingsgrundlag betydeligt mere vanskeligt, end det er tilfældet i dag.