Forvekslingsrisiko mellem FEMIVIA og FEMIBION

Den 16. juli 2014 afsagde Retten i Første Instans dom i sag T-324/13, Endoceutics mod OHIM og Merck, vedrørende a) vurderingen af om der var forvekslingsrisiko mellem ordmærket FEMIVIA og ord- og figurmærket FEMIBION, og b) vurderingen af den relevante forbrugerkreds.

I september 2010 havde Endoceutics ansøgt om EU-registrering af ordmærket FEMIVIA i Nice klasse 5 (kemiske præparater til farmaceutiske formål mv.). I februar 2011 fremsatte Merck en indsigelse til OHIM under henvisning til, at varemærket var forveksleligt med deres ord- og figurmærke FEMIBION, som ligeledes var registreret i klasse 5 for kemiske præparater til farmaceutiske, veterinære og sanitære formål.

Både OHIM og Appelkammeret tog indsigelsen til følge og afviste Endoceutics varemærkeansøgning, idet de fandt, at der var en forvekslingsrisiko mellem varemærkerne, blandt andet på grund af en høj grad af fonetisk mærkelighed i forhold til den spanske udtale. Appelkammeret fandt desuden, at forstavelsen 'fem' ikke var deskriptiv for de relevante varer.

Endoceutics indbragte sagen for Retten i Første Instans med den begrundelse, at 1) "femi" er deskriptivt for varer i klasse 5, hvorfor forvekslingsbedømmelsen skal foretages på baggrund af den dominerende mærkebestanddel -VIA og -BION, som ikke er forveksleligt, og 2) at forvekslingsbedømmelsen skal foretages i henhold til den engelsktalende forbrugerkreds og ikke den spansktalende.

Retten i Første Instans fandt vedrørende den første begrundelse, at "fem" er deskriptivt for anvendelsen af de i sagen omhandlede varer, idet det vil blive forstået som en forkortelse for det spanske "femenino" eller det latinske "femina". På trods af den deskriptive forstavelse skal varemærkerne dog stadig vurderes i sin helhed.

Vedrørende den anden begrundelse udtalte retten, at den relevante forbrugerkreds for de pågældende varemærker består af de europæiske forbrugere, hvorfor forbrugerkredsen ikke skal begrænses til engelsktalende forbrugere. Retten udtalte dog også, at der forelå en forvekslingsrisiko for så vidt angår de spansktalende forbrugere, og at Appelkammeret kunne begrænse forvekslingsvurderingen til den del af den relevante forbrugerkreds af hensyn til procesøkonomiske årsager.

Retten i Første Instans fandt derfor, at Appelkammeret havde foretaget en korrekt behandling af sagen.

Afgørelsen kan læses her.