Østre Landsret har ved sin utrykte kendelse af 28. oktober 2011 nedlagt forbud mod salget af et generisk lægemiddel på det danske marked, fordi det krænkede to patenter. Fogedretten i Odense havde som første instans ikke ville fremme forbuddet, men Østre Landsret mente altså, at betingelserne i retsplejeloven var opfyldte.

I sagen gjorde den generiske virksomhed gældende, at stridspatenterne var ugyldige, fordi de ikke opfyldte kravene om tilstrækkelig beskrivelse i EPC art. 83, og deres salg af det pågældende lægemiddel under alle omstændigheder ikke krænkede patenterne. Som støtte for sine synspunkter havde virksomheden for Østre Landsret blandt andet fremlagt en afgørelse fra den engelske patentdomstol, hvor domstolen, i en identisk sag, var kommet frem til, at stridspatenterne var ugyldige på grund af manglende opfindelseshøjde. Den engelske domstol fandt også, at det ene patent ikke opfyldte EPC art. 83, og udtalte samtidig, at selvom patenterne måtte være gyldige, ville salget af det pågældende generiske lægemiddel ikke udgøre en krænkelse.

Det er således interessant, at Østre Landsret, trods afgørelsen fra den engelske patentdomstol, fandt, at stridspatentet både var gyldigt og der forelå en krænkelse.

Herudover er det værd at bemærke, at Østre Landsret påbød den generiske virksomhed at tilbagekalde allerede skete leverancer af det generiske lægemiddel fra apoteker, grossister og sygehuse, hvilket var nødvendigt for forbuddets effektive overholdelse.

Indehaveren af stridspatentet har under den danske sag været repræsenteret af Plesner.