Plesner søger ambitiøs og forretningsorienteret HR Business Partner

Har du en passion for at skabe gode samarbejdsrelationer, og motiveres du af at fungere som ledernes sparringspartner? Har du også erfaring med at håndtere fortrolige samtaler med medarbejdere? Så er du måske vores nye kollega.

Du får en bred berøringsflade i et hus, der vægter samarbejde
Du bliver en del af et stærkt HR-team på 11 medarbejdere med reference til HR-chefen. Du vil indgå i en kollegagruppe på tre HR Business Partners (hos Plesner bruger vi titlen "HR Manager"), som arbejder dedikeret med rådgivning og sparring af ledere og medarbejdere i Plesner. Vores ambitiøse team er kendetegnet ved høj integritet, faglighed og et godt samarbejde. Dit primære fokus er HR-driften og understøttelsen til forretningen, og sammen med de øvrige HR Managers bistår du forretningsenhederne med værdiskabende initiativer og rådgivning.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores transaktionsteams med i alt 26 ledere og 120 medarbejdere, og du vil få ansvar for:

  • Rekruttering, herunder afdækning af behov, udarbejdelse af stillingsopslag, ad hoc samarbejde med headhunter, deltagelse i rekrutteringssamtaler og feedback på personanalyser
  • HR-understøttelse til lederne, herunder løbende sparring og rådgivning om alle ledelsesaspekter
  • Facilitering af performance review tre gange om året samt deltagelse i MUS samtaler og lønsamtaler
  • Eksekvering af HR processer og HR drift
  • Implementering af HR-politikker, -værktøjer og -processer og medansvar for at bidrage til den løbende udvikling af HR Manager-rollen

Du har nogle års erfaring og et solidt fagligt fundament
Hos Plesner er der fokus på at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, og som HR Manager har du en vigtig rolle som sparringspartner for medarbejderne om deres ansættelse, udvikling og trivsel. Vi søger derfor dig, som gør en dyd ud af at forstå den forretning, du understøtter, og som har lysten og drivkraften til at etablere og udvikle gode relationer. Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse samt nogle års erfaring.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har erfaring fra en lignende stilling eller har arbejdet indgående med at gennemføre rekrutteringer, er vant til at yde ledersparring og -rådgivning, har kendskab til HR-jura for funktionærer og i øvrigt har gode formidlingsevner i skrift og tale.

Vi glæder os til at høre fra dig
Vil du vide mere om stillingen? Vi samarbejder med KM2JOB omkring rekrutteringen til denne stilling. Så hvis du er nysgerrig på stillingen og os, er du velkommen til i første omgang at kontakte Lotte Brøndtoft på lb@km2job.dk
eller telefon 21240250.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt sammen med relevante bilag. Ansøgningsfristen er den 15. september 2022. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.

 

Ansøgningsfrist: 15. september 2022

Mere om Plesner