Direktivforslaget indebærer, at de såkaldte Passenger Name Records (PNR-oplysninger), der indsamles af flyselskaber og bookingagenter i forbindelse med salg og booking af flybilletter, skal videregives systematisk til politi- og grænsemyndighederne inden for EU. Oplysningerne vedrører bl.a. rejseplan, evt. bonusnummer, flysæde, medpassagerer mv. og har igennem årene vist sig at have meget stor værdi i bekæmpelsen af organiseret og alvorlig kriminalitet. Hertil kommer, at de europæiske flyselskaber siden 2002 har videregivet de samme oplysninger til US Department of Homeland Security i forhold til flyafgange, der har USA som destination.

På denne baggrund kan det måske undre, at det skal give anledning til principielle betænkeligheder, at vores egne europæiske myndigheder, nu skal have samme mulighed for at behandle de PNR-oplysninger, som vi har givet de amerikanske myndigheder i en årrække. Dette er ikke desto mindre tilfældet.

Det interessante i forhold til databeskyttelsesforordningen er imidlertid, at Europa-Parlamentet med meget stort flertal netop har vedtaget en resolution, der kobler forhandlingerne af EU-PNR forslaget med forhandlingerne af databeskyttelsesforordningen. Parlamentet ønsker således, at begge disse forslag skal forhandles på plads i 2015, således at medlemsstaterne får det PNR-system, de ønsker mod til gengæld at fremskynde forhandlingerne af forordningen. Kravet vil givetvis lykkedes med at øge presset på Rådet for at afslutte forhandlingerne om forordningen inden for kort tid.

Plesner vil i løbet af foråret afholde endnu en briefing om status i forhandlingerne. I den sammenhæng ser vi også nærmere på, hvilke dele af forslaget, der vil give anledning til knaster mellem Rådet og Parlamentet, og hvilke dele man allerede i dag godt kan forberede sig på vil være gældende ret inden for få år.