Teledyne Technologies erhverver Xena Networks

Teledyne Technologies har erhvervet hele aktiekapitalen i Xena Networks ApS fra de eksisterende aktionærer VN Group Holding ApS, Maj Invest Holding A/S, Rytme ApS, Togu ApS og MST Finance & Consult ApS samt andre mindretalsaktionærer. Plesner rådgav Teledyne Technologies i forbindelse med transaktionen.

Xena Networks ApS er førende leverandør af højhastigheds Terabit Ethernet-validerings-, kvalitetssikrings- og produktionstestløsninger og tilbyder dybdegående Ethernet-link træning og autonegotiationstestkapabilitet til den næste generation af Terabit Ethernet-produkter.

Teledyne LeCroy er et selskab i Teledyne-koncernen, som er førende producent af avancerede protokolanalyseværktøjer, oscilloskoper og andre kontrolinstrumenter, der verificerer ydeevne, validerer overholdelse af krav, og hurtigt og grundigt udfører fejlfinding i komplekse elektroniske systemer. 

Erhvervelsen cementerer yderligere Teledynes førerstilling på markedet for protokoltestning og udvider Teledynes rækkevidde til Ethernet-systemvalideringsingeniører, kvalitetssikringslaboratorier og produktionslinjer til test, evaluering og godkendelse af Ethernet-komponenter og -systemer. 

Transaktionen blev gennemført den 13. oktober 2023. 

Plesners team bestod af Hans Hedegaard, Martin Anton Svarrer, Nina Charlotte Vestergaard, Jonas Arresteen Hartwig og Morten Boesgaard.

Læs Teledyne's pressemeddelelse

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions