Plesner bistår Vipps i nordisk fusion med MobilePay og Pivo

Plesner har bistået Vipps (den markedsledende mobile betalingsløsning i Norge ejet af DNB og andre norske banker) i forbindelse med indgåelsen af aftale med Danske Bank og OP Financial Group om en fusion af Vipps, MobilePay og Pivo (den væsentligste mobile betalingsløsning i Finland). Fusionen vil skabe en nordisk betalingsløsning, der med 11 mio. brugere og 330.000 tilsluttede butikker og virksomheder er stor nok til at konkurrere med Big Tech-betalingsløsningerne. Transaktionen er betinget af konkurrencegodkendelse samt godkendelse af omfattende selskabsretlige reorganiseringer af de tre fusionerende koncerner fra de lokale finanstilsyn.

Det nye selskab vil efter fusionen være ejet af bankerne bag Vipps (65%), Danske Bank (25%) og OP Financial Group (10%) og vil være en af de største bank-ejede mobile betalingsformidlere i Europa. Selskabet forventes at kunne realisere store synergier inden for blandt andet produktudvikling og innovation - særligt inden for e-handel.

MobilePay fortsætter som brand i de lande, hvor det i dag er aktivt, men vil, ligesom de øvrige deltagende løsninger, fremadrettet være baseret på en fælles IT-platform baseret på Vipps' nuværende IT-systemer.

Ud over omfattende M&A-bistand har Plesners rådgivning blandt andet omfattet regulatorisk og selskabsretlig rådgivning vedrørende transaktionens komplekse pre- og post-closing omstruktureringer i de fusionerende koncerner.

Plesners team bestod af Rasmus Mandøe Jensen, Henrik Rossing Lønberg, Alexandra Jakobsen og Jonathan Jordan.

Læs Danske Banks selskabsmeddelelse vedrørende transaktionen 

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions