Demant A/S frasælger sin Hearing Implants-division

Plesner har bistået Demant A/S med forhandlingen af en aftale om frasalg af Demants Hearing Implants-division "Oticon Medical". Det var i den forbindelse vigtigt at sikre eksisterende kunder livslang servicering og support.

Efter en strategisk gennemgang har Demant besluttet at nedlægge Hearing Implants-divisionen og har meddelt, at man har til hensigt at sælge Oticon Medical til Cochlear Limited, der er markedsleder inden for høreimplantater. 

Det var i forbindelse med overvejelsen af fremtidsmuligheder særdeles vigtigt at finde en køber, der ville forpligte sig til fortsat at levere den bedste livsvarige servicering og support til eksisterende kunder. Cochlear Limited har forpligtet sig til at yde løbende support til hele kundegrundlaget, der omfatter cochleare implantater (CI) og knogleforankrede høreapparater (BAHS).

Den samlede pris er 850 millioner kroner. 

Under forudsætning af myndighedsgodkendelse samt opfyldelse af andre sædvanlige betingelser forventes handlen at blive gennemført i andet halvår 2022 efter høring af de relevante arbejdstagerorganisationer.  

Plesner rådgav Demant i forbindelse med handlen sammen med de lokale advokater Latham & Watkins, Walder Wyss Ltd., Bennani & Associés LLP, Saul Ewing Arnstein & Lehr LLP og Roschier. 

Plesners primære M&A team bestod af Thomas Holst LaursenSimon Västernäs og Louise LundCasper Münter rådgav om M&A og forhandleraftaler, Peter Stassen og Jacob Borum rådgav om konkurrenceretlige forhold, Jeppe Brinck-Jensen rådgav om immaterialretlige forhold, og Michael Hur Bertelsen ydede "transitions assistance".  

Seneste nyt om M&A

Mergers and Acquisitions