Vores team af højt respekterede juridiske specialister tilbyder alle former for juridiske ydelser og leverer kommercielt orienterede løsninger, der er med til at sikre, at dit bygge- og anlægsprojekt bliver færdigt til tiden og uden budgetoverskridelser.
Vi rådgiver statslige organer, ejere, operatører, långivere, projektinvestorer, entreprenører, rådgivere og forsikringsselskaber. Vi stiller vores mangeårige erfaring til rådighed for vores klienter og støtter dem i deres forretning, uanset hvad deres rolle måtte være. De engagerer os til at bistå med projekter, som sætter standarden i forhold til størrelse, kompleksitet og risikoallokering.
Erfaring
Vi har repræsenteret klienter i forbindelse med en lang række projekter både i og uden for Danmark, herunder inden for følgende sektorer:
- Infrastruktur
- Transport
- Vedvarende energi
- Olie og gas (upstream, midstream and downstream)
- El og anden forsyning
- Erhvervsejendomme
- Boligejendomme
- Forsikring
- Sundhed og uddannelse
- Procesteknologi
- Minedrift
Vi har omfattende erfaring med alle større internationale og regionale standardkontrakter, herunder AB18, ABT18 og ABR18 (og tidligere versioner), FIDIC, norske fabrikationsstandarder, NEC, JCT, Logic, Orgalime m.fl., og med alle udbudsformer, herunder:
- OPP
- Fastpriskontrakter
- Kontrakter underlagt en garanteret maksimumpris
- Alle former for totalentreprisekontrakter, herunder EPC- og EPCM-kontrakter
- Design & Construct-modellen
- Byggestyring
- Management Contracting
- Partnering og samarbejdskontrakter (IPD)
- Joint ventures
Vi rådgiver om front-end udbudsstrategi og kontraktdokumentation, risikostyring og tvisteløsning. Med afsæt i vores dybe indsigt i branchen leverer vi kommercielt orienteret rådgivning, og i tilfælde af tvister kontakter vores klienter os på grund af vores resultathistorik og ry for at være et af de førende advokatfirmaer på området med erfaring fra store og komplekse projekter.
Vores ydelser
Vores front-end projektydelser omfatter udbuds- og kontraktstrategi, projektrelateret risikoanalyse og ‑allokering, analyse og rapportering vedrørende byggedokumentation til finansieringsydere, investorer, lejere og andre interessenter samt forhandling og udarbejdelse af bl.a. bygge-, projekterings-, drifts- og vedligeholdelses- samt anden relevant dokumentation.
Vores risikostyrings- og tvisteløsningsydelser omfatter projektrådgivning, analyse og begrænsning af krav, teknikker til at undgå tvister, såkaldte Dispute Avoidance & Adjucation Board og Dispute Review Boards (DAAB og DRB), mediation, syn og skøn samt rets-/voldgiftssager (i og uden for Danmark).
Vi rådgiver desuden forsikringsselskaber om forsikringsdækning og forsvarer krav fremsat over for forsikrede som følge af forsikringspolicer tegnet for bygge- og projekteringsprojekter, herunder erhvervsansvarsforsikring, entrepriseforsikring (all risks), offentlig ansvarsforsikring og projektspecifik forsikring eller såkaldte Owner Controlled Insurance Programmes (OCIP). Vi rådgiver de parter, der er involveret i bygge- og anlægsprocessen, med at afdække deres forsikringsbehov og sammensætte de nødvendige forsikringer.
Highlights
- RWE Renewables Sweden AB - opførelse af Thor havvindmøllepark. Den første af tre store havvindmølleparker, der skal opføres i Danmark inden 2030
- PM Group - udvidelse af Meta Platform's datacenter i Odense, Danmark
- Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma - opførelse af nyt hospital i Hvidovre
- ASEC Cement S.A.E. - Korrosionsfejl på nøglefærdigt cementanlæg i Ægypten
- Aarsleff-Siemens Konsortium - elektrificering af de danske jernbaner
- LAB S.A. - levering og montering af væsentlige dele af et nyt højt profileret affalds- til energianlæg i det centrale København
- Kalaallit Airports A/S - opførelse af tre internationale lufthavne i Grønland
- Baltic Pipe Project - udvikling af Baltic Pipe Project fra Polen til Danmark
- Tyra-projektet i Nordsøen - genopbygning af Danmarks væsentligste gas-platform
- Datacenter - udvikling af Danmarks største datacenter
- Femern A/S - Femern-forbindelsen - udvikling, udbud og gennemførelse af en vej/tog forbindelse mellem Danmark og Tyskland
- Metro - udvikling, udbygning og opførelse af metro i København
- Waste-to-Energy - opførelse af Amager Bakke/CopenHill
- Ferring Pharmaceutical - opførelse af Ferrings nye R&D hovedkvarter i Kastrup
- Sund & Bælt - drift af koncernens infrastruktur
- NCC - drift af koncernens aktiviteter og projekter
- Arkil - drift af koncernens aktiviteter og projekter
- TDC Net - udbygning og vedligeholdelse af fibernet i Danmark
- Global Connect - installering af offshorekabler fra Tyskland til Sverige
- C.F. Møller Architects A/S - udvidelse af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets bygning på Københavns Universitet
- Karlsson Arkitekter - opførelse af det nye psykiatriske hospital i Slagelse
- NNE A/S - opførelse af nye universitetshospital i Aalborg (NAU)
- LEO Pharma A/S - opførelse af LEO Pharmas nye produktionsfaciliteter
- DONG Energy A/S - Hejre-projektet i Nordsøen - udvikling og gennemførelse af et olie/gas udvindingsprojekt
- Universitetshospital Odense - opførelse af nye universitetshospital i Odense (OUH)
- Dronning Ingrids hospital - udvidelse og renovering af Dronning Ingrids hospital i Nuuk
- Novozymes A/S - opførelsen af Novozymes' Novo Campus
- Shopping Center - voldgiftssag om ansvar for byggematerialer, offergrænse mv. (trykt i TBB 2017.915)
- Atkins Danmark A/S - Odderbanen - medhold i voldgiftsret om projektering og udførelse af renovering af jernbane og tilkendt omkostninger (trykt i KFE 2015.003)
- Tryg Forsikring A/S - DR-Byen - gennemført voldgiftssag om direkte ansvar over for bygherre for underrådgiver, der havde udført statikerkontrol af ingeniørprojekt (bobledæksagen) (trykt i KFE 2014.172)
- NIRAS A/S - Sønderbo Bymidte - medhold i voldgiftsret om fastsættelse af rådgiverhonorar
- NIRAS A/S - Cab-Inn Hotel - medhold i voldgiftsret om rådgiverhonorar
- G.V.L. Entreprise A/S - Osted ældreboliger - medhold i voldgiftsret om krav vedrørende ekstraarbejder og forsinkelse og tilkendt omkostninger
- G.V.L. Entreprise A/S - OPP Retten i Roskilde - rådgivning og kontrakter om opførelse af ny retsbygning som OPP projekt
- MOE A/S og Codan Forsikring A/S - Metropolis i København - medvirken til forlig efter omfattende syn og skøn vedrørende bl.a. overdimensionering i boligbyggeri ved Sluseholmen
- COMET I/S - Københavns Metro etape 1 og 2 - medhold i voldgiftsret om to års tidsfristforlængelse og kompensation for forsinkelse og forstyrrelse ved voldgiftskendelse
- Tryg Forsikring A/S og Moe A/S - Det Kongelige Bibliotek - medhold i voldgiftsret i sag om indeklima og temperaturforhold, allerede som følge af forældelse (trykt i KFE 2013.371)
- Per Aarsleff A/S - anlæg af vej i Nicaragua - opnåelse af forlig efter gennemførelse af omfattende og langvarigt syn og skøn om blandt andet kravene til asfalt design
- Pihl & Søn A.S. - nybyggeri af lejlighedskomplekserne Askholm, Egholm, Nordlyset m.fl. i København - medhold i voldgiftsret om krav for ekstraarbejder
- NIRAS A/S - Hotel Hilton - medhold i voldgiftsret om rådgiveransvar
- Tryg Forsikring A/S og Dines Jørgensen A/S - geotekniske undersøgelser - medhold i voldgiftssag om rådgiveransvar
- Tryg Forsikring A/S og EKJ Rådgivende Ingeniører A/S - Kastrup Lufthavn - ved forhandlinger under voldgiftssag frigjort for rådgiveransvar for gulve
- Pihl-Hoffmann J/V - motorringvej - ved voldgiftssager og forhandlinger opnået merbetaling for projektfejl, ekstraarbejder og forstyrrelse
- Pihl & Søn A.S. - renovering af lejligheder Borupgaard - medhold i voldgiftsret om ekstra-arbejder og forsinkelse
- Tryg Forsikring A/S (og rådgivere) - Odense Zoo's Polarium - medhold i voldgiftsret om bl.a. indeklimaproblemer (trykt i KFE 2011.17)
- Per Aarsleff A/S - vejprojekt i Ghana - gennemførelse og opnåelse af forlig, mens sagen verserede for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
- Pihl & Søn A.S. - lufthavne i Mozambique - medhold i ICC voldgift om entreprenørens berettigede ophævelse af en kontrakt med den væsentligste underentreprenør, bl.a. på grundlag af ekspertbevis indenfor kritisk vej analyse og asfaltdesign
- Pihl & Søn A.S. - assistance til dansk entreprenørkonsortium vedrørende byggeri af dæmning i Panama
- Nielsen & Jørgensen A/S - gokart-hal - medhold i Højesteret om erstatningsansvar i forbindelse med projektering (trykt i UfR 2010.213)
- Pihl & Søn A.S. - ældreomsorgscentre i Kolding og Vejle m.fl. - medhold i voldgiftsret om ekstraarbejder og forsinkelse ved skærpede indretningskrav fra flere myndigheder
- NIRAS A/S - Ørestaden - medhold i voldgiftsret om rådgiveransvar for udvikling af ejendom i Ørestaden
- DAI Gruppen A/S - boligbyggeri - medhold i voldgiftsret vedrørende rådgiveransvar for opførelse af almennyttige boliger
- Pihl & Søn A.S. - gennemførelse af voldgiftssag vedrørende byggeri af Grønlands Universitet i Nuuk
- NIRAS A/S - projektering af dæk - medhold i voldgiftsret i sag anlagt af bygherre med påstand over 100 mio.kr. om projektering af dæk, som følge af manglende årsagsforbindelse (trykt i KFE 2010.1).
- Topdanmark Forsikring A/S (og rådgivere) - Borgen Spøttrup - ført voldgiftssag i forbindelse med utæthed i det nylagte fredede middelalder-teglstenstag (trykt i KFE 2009.269)
- Pihl & Søn A.S. - havnearbejder i Polen - medhold i voldgiftsret i krav mod polsk statsselskab vedrørende ekstraarbejder med efterfølgende tvangsfuldbyrdelse og retssag i Polen vedrørende anerkendelse af voldgiftskendelse, som ultimativt blev opfyldt af den polske myndighed
- Pihl & Søn A.S. - anlæg af hovedveje på Jamaica - assistance og opnåelse af forlig vedrørende krav fra den væsentligste underentreprenør og i forhold til bygherre. Byggeriet var finansieret af Verdensbanken og underlagt lokal lovgivning samt jurisdiktion
- G.V.L. Entreprise A/S - renovering i boligforening, Frederiksberg - opnået betaling for ekstraarbejder ved gennemførelse af mediation i Mediationsinstituttet
- COMET I/S - Københavns Metro etape 1 og 2 - medhold i voldgiftsret om frifindelse i det væsentlige for M&E underentreprenørs ekstrakrav
- Pihl & Søn A.S. karrébyggeri på Østerbro i København - medhold i voldgiftsret om krav for forsinkelse i anledning af fejlprojektering og skærpede myndighedskrav (trykt i KfE 2009.245)
- Kaefer Isoleringsteknik A/S - Nordjyllandsværket - medhold i voldgiftsret om ekstrakrav og skader ved vandslag i kraftværk
- Tryg Forsikring A/S og CF Møller A/S - Statens Museum for Kunst - medhold i voldgiftsret om udmåling af erstatning for glemte ydelser (trykt i KFE 2008.347)
- Dominia A/S - boligbyggeri - medhold i voldgiftsret ved frifindelse af rådgiver angående anvendelsen af hygrodiode i stor boligbebyggelse, da der ikke var påvist projekteringsfejl eller mangelfuldt udført tilsyn (trykt i KFE 2009.10)
- NCC International Danmark A/S - vejbyggeri i Zambia - medhold i voldgiftsret mod underentreprenør om ekstrakrav i split-jointventure
- Wessberg A/S - Ballerup Super Arena - medhold i voldgiftsret ved frifindelse af rådgiver efter kollaps af Ballerup Super Arena, da projekteringsansvaret lå hos entreprenøren, og da rådgiver ikke havde udvist forsømmelighed ved kontrol af fremsendte beregninger (trykt i KFE 2008.111)
- Kant Arkitekter A/S - projekteringsfejl - medhold i voldgiftsret allerede som følge af for sen reklamation og forældelse vedrørende krav om erstatning i anledning af en række påståede projekteringsfejl og mangeludført tilsyn (trykt i KFE 2007.299)
- Tryg Forsikring A/S - malerarbejder - medhold i voldgiftsret vedrørende krav rejst mod bl.a. rådgiver i anledning af mangelfuld udført malerbehandling, allerede fordi de påviste forhold ikke kunne karakteriseres som mangler (trykt i KFE 2007.261)
- Pihl & Søn A.S. - Grantley Adams Airport Barbardos - ved voldgift og forhandlinger opnået betaling for ekstrakrav ved ombygning af lufthavn
- Pihl & Søn A.S. - renovering af Farum Midtpunkt - ved løbende forhandlingsrække opnået merbetalinger for forsinkelse og teltoverdækninger m.v. ved renovering af beboet lejlighedskompleks
- Pihl & Søn A.S. - Operahuset - løbende assistance til styringsentreprenør til sikring af rettidig aflevering uden tvister verserende
- Dall & Lindhartsen A/S Tryg Hovedsæde i Ballerup - medhold i voldgiftsret, som følge af for sen reklamation i forbindelse med mangler ved ny kontorejendom i Ballerup (trykt i KFE 2007.23)
- Geoteknisk Institut (GEO) - omfartsvej - medhold i Højesteret og frifindelse af ingeniør-rådgiver som følge af forældelse i sag anlagt af kommune som følge af sætningsskader opstået ved anlæg af omfartsvej. (trykt i UfR 2005.1234)
- SHL og Tryg Forsikring A/S - Den Sorte Diamant - medhold i voldgiftsret i forbindelse med sandstenen Blue Oyster i to sager om hhv. facaden på Fisken og gulvene af sandsten
- Dansk Teknologisk Institut - Hotel Hilton - medhold i retssag om ansvar for granskning
- A/S Øresundsforbindelsen - Kastrup Station - medhold i voldgiftsret om fejlprojektering af stationsfundamenterne (trykt i KFE 2004.325)
- Rambøll A/S - kraftvarmeværk - medhold i voldgiftsret om projekteringsfejl omkring køling i forbindelse med etablering af kraftvarmeværk, da de påviste forhold måtte være en bygherrerisiko (trykt i KFE 2005.34)
- Tryg Forsikring A/S - boligbyggeri i Skydebanegade i København - medhold i voldgiftsret i sag anlagt mod rådgiver vedrørende skader efter renovering af stor bebyggelse, da der ikke var påvist projekteringsfejl, og idet manglerne måtte henføres til udførelsen (trykt i KFE 2005.18)
- Carl Bro A/S - landingsbane i Grønland - medhold i voldgiftsret da der ikke kunne konstateres projekteringsfejl eller andre forhold, som rådgiver var ansvarlig for i anledning af entreprenørens krav for ekstraarbejder på en landingsbane i Grønland (trykt i KFE 2005.9)
- Pihl & Søn A.S. - Glyptoteket - assistance til entreprenør i anledning af projektændringer ved ombygning
- Tryg Forsikring A/S - kraftvarmeværk - medhold i voldgiftsret og frifindelse af rådgiver, da der ikke var påvist rådgiverfejl i anledning af motorhavari ved kraftvarmeværk (trykt i KFE 2003.51)
- Vendsyssel Fisk A/S - opførelse af fiskeindustri - medhold i voldgiftsret ved frifindelse for totalentreprenørs krav om tid og ekstrabetaling for opfyldelse af diverse myndighedskrav i fødevareindustrien (trykt i TBB 2002.227)
- CSK Stål A/S - Sojakagens Frøsiloer i København - deltaget i voldgiftssag om de bærende stålkonstruktioner (trykt i KFE 2013.353)