Højesteret frifinder AP Pension i stort sagskompleks om pensionsomvalg
Højesteret har den 7. december 2023 frifundet AP Pension i en principiel afgørelse, hvor 176 pensionskunder havde påstået et pensionsomvalg foretaget i 2011 erklæret ugyldigt. Højesteret ændrede dermed den indankede landsretsdom. Plesner repræsenterede AP Pension for Højesteret.
I 2011 gennemførte FSP Pension, der senere fusionerede med AP Pension, et pensionsomvalg. I den forbindelse tilbød FSP Pension sine medlemmer at overgå fra et gennemsnitsrenteprodukt, som indeholder en garanti for fremtidige pensionsydelser (ydelsesgaranti), til et markedsrenteprodukt uden garanti for størrelsen af fremtidige pensionsydelser.
I forbindelse med omvalget udarbejdede FSP Pension omvalgsmateriale, hvor FSP Pension redegjorde for fordele og ulemper ved at vælge det ugaranterede markedsrenteprodukt.
Omvalgsmaterialet indeholdt blandt andet oplysning om, at omvalget til markedsrenteproduktet indebar, at medlemmet herefter bar afkastrisikoen, og at ydelsesgarantien på medlemmets eksisterende pensionsordning faldt bort, hvorfor der ikke længere var garanti for størrelsen af fremtidige pensionsydelser.
De 176 sager drejede sig om, hvorvidt omvalgsmaterialet var mangelfuldt, fordi det ikke indeholdt udtrykkelige oplysninger om, at medlemmerne ved omvalg til markedsrenteproduktet også overtog risikoen for stigende levetider (levetidsrisikoen). Ved stigende levetider skal pensionsopsparingen "smøres" ud over flere år, hvilket kan føre til nedsatte pensionsydelser. Dette skete for de 176 medlemmer, idet levetiderne efter omvalget i 2011 steg markant mere end forventet. Medlemmerne anlagde herefter sag mod AP Pension og vandt sagen i Østre Landsret. Sagen nåede Højesteret, hvor Plesner repræsenterede AP Pension.
Højesteret nåede frem til, at FSP Pensions omvalgsmateriale ikke gav grundlag for at tilsidesætte omvalget i 2011 som helt eller delvist ugyldigt. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte omvalget eller for at fastslå, at FSP Pension ved omvalget pådrog sig et rådgivningsansvar.
Højesteret lagde særligt vægt på, at Finanstilsynet i både 2011 og 2014 havde gennemgået omvalgsmaterialet uden at påtale, at materialet ikke indeholdt oplysninger om, at medlemmerne ved omvalget overtog levetidsrisikoen. Desuden havde Finanstilsynet ikke på tidspunktet for omvalget i 2011 udstedt specifikke retningslinjer for, hvilken information et pensionsselskab skulle give i forbindelse med et omvalg som det omhandlede.
Derudover lagde Højesteret til grund, at FSP Pension på tidspunktet for omvalget fandt, at det ikke var væsentligt at omtale levetidsrisikoen i omvalgsmaterialet, fordi det på daværende tidspunkt var selskabets vurdering, at de forventede levetider kun ville stige i et begrænset omfang, og at disse stigninger ville blive opvejet af afkastforbedringer. I den forbindelse tillagde Højesteret det også vægt, at Finanstilsynets egne forudsigelser af de fremtidige levetidsforbedringer, som Finanstilsynet første gang fremkom med ultimo 2010, undervurderede de forventede levetidsforbedringer betydeligt. Det var først i 2014, at stigninger i de forventede levetider førte til nedsættelse af pensionsydelser for de medlemmer, der havde valgt om.
Endvidere tillagde Højesteret det vægt, at de medlemmer, som i 2011 valgte om til markedsrenteproduktet, allerede var blevet kompenseret for at have opgivet ydelsesgarantien efter datidens praksis.
Endelig tillagde Højesteret det vægt, at en række andre pensionsselskaber i samme periode gennemførte tilsvarende omvalg som FSP Pension, også uden at give deres medlemmer udtrykkelig oplysning om levetidsrisikoen.
Højesteret frifandt herefter AP Pension.
Dermed ændrede Højesteret Østre Landsrets dom i sagen. Østre Landsret var nået frem til, at omvalget i 2011 skulle tilsidesættes som delvist ugyldigt, blandt andet med henvisning til, at Finanstilsynets vurderinger af FSP Pensions omvalgsmateriale ikke kunne føre til en anden vurdering. Dette var Højesteret ikke enig i.
Plesner repræsenterede som nævnt AP Pension i Højesteret.
