Om sagen

Forsikringsselskabet markedsførte i 2016 til 2017 bilforsikringer i en reklamefilm, der blandt andet indeholdt udsagnet ”Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op”. 

Samtidig fremgik det af selskabets forsikringsbetingelser, at prisen på forsikringen kunne forhøjes efter en skade, og at en skade i visse tilfælde ville medføre udsættelse af en årlig præmienedsættelse og forhøjelse af forsikringens selvrisiko. 

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret fandt, at reklameudsagnet var egnet til at give gennemsnitsforbrugeren indtryk af, at en skade ville være prisneutral for kunden, og at forsikringsselskabet dermed ikke ville have mulighed for at forhøje præmien i tilfælde af en skade. Derudover var der udeladt væsentlige oplysninger om udsættelse af præmienedsættelse og forhøjelse af selvrisiko. 

På den baggrund blev forsikringsselskabet kendt skyldig i overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

Ifølge Højesteret var det uden betydning, hvorvidt forsikringsselskabet rent faktisk havde gjort brug af sin mulighed i forsikringsvilkårene for at forhøje prisen eller selvrisikoen efter en skade eller at udsætte den årlige præmienedsættelse.

I dommen fandt Højesteret, ligesom byretten, at det afgørende ved vurderingen af, om markedsføring af en forsikring er vildledende, er produktets egenskaber, sådan som de fremgår af de aftalte vilkår for forsikringen. Det skyldes, at en forsikring er et kontraktbaseret produkt, hvor forsikringstagerens retsstilling er fastlagt i forsikringsvilkårene.

Højesterets dom er dermed vigtig i relation til forsikringsaftaler, men vil, som det også er anført i Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse om sagen, ligeledes kunne få betydning for andre løbende forbrugeraftaler, for eksempel låneaftaler og abonnementsaftaler.

Bødens størrelse

Da markedsføringen fandt sted i 2016 og 2017, anvendte Højesteret ikke den nye bødemodel ved strafudmålingen. Den nye bødemodel trådte først i kraft den 1. januar 2022 og har blandt andet til hensigt at hæve bødeniveauet og at basere bødeudmålingen på virksomheders omsætning. Højesteret udmålte i stedet bøden på baggrund af de tidligere regler om straffastsættelse, hvor der i hovedreglen skulle lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst.

I sagen forelå der ingen oplysninger om den opnåede eller tilsigtede fortjeneste ved reklamekampagnen. Det var dog oplyst, at  omkostningerne til markedsføring af kampagnen udgjorde ca. 8,45 mio. kr. 

Højesteret fandt, at de store markedsføringsomkostninger var en indikation for, at forsikringsselskabet havde opnået eller tilsigtet en betydelig fortjeneste, og Højesteret fastsatte herefter bøden til 16,9 mio. kr. svarende til det dobbelte af markedsføringsomkostningerne. 

Der var kun én ud af 104.651 forsikringstagere, som havde klaget over reklamefilmens udsagn, og forsikringsselskabet valgte at indstille markedsføringen straks efter modtagelsen af Forbrugerombudsmandens høringsbrev, men det blev ikke tillagt betydning ved strafudmålingen.

Bøden er den hidtil største bøde for overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsforbud.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om reglerne vedrørende vildledende markedsføring, så kontakt Plesners team for Markedsførings- og Forbrugerret.

Læs Højesterets dom af 25. september 2023