Region Sjælland indgår rammeaftale om sundhedspersoners efteruddannelse

En ny rammeaftale mellem Region Sjælland og Lægemiddelindustrien udstikker retningslinjerne for efteruddannelse og kompetenceudvikling for sundhedspersoner ansat på regionens sygehuse.

Det overordnede formål med aftalen er at understøtte, at samarbejdet mellem regionens sygehuse og industrien om efteruddannelse foregår på en gennemsigtig måde.

Aftalen sikrer sygehusenes og sundhedspersonalets uafhængighed, når de handler med industrien. Ifølge aftalen må lægemiddelvirksomheder ikke længere tilbyde økonomisk støtte til efteruddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter som f.eks. konferencer og seminarer til individuelle sundhedspersoner. I stedet skal virksomhederne henvende sig til hospitalsledelsen, som på baggrund af henvendelsen afgør hvilke ansatte, der skal deltage i aktiviteten.

Aftalen er den tredje af sin slags mellem Danmarks regioner og Lægemiddelindustrien. Tidligere i år indgik Region Hovedstaden og Region Syddanmark tilsvarende aftaler.

Rammeaftalen mellem Region Sjælland og Lægemiddelindustrien træder i kraft den 1. december 2018.
Læs rammeaftalen

En tidligere udgave af denne nyhed er oprindelig offentliggjort af de samme forfattere i september 2018 udgaven af "Practical Law – Life Sciences" (Thomson Reuters).

Seneste nyt om Life Science

Life Science