Sagen vedrørte, om medarbejderne skulle have mulighed for at fravælge en sundhedsforsikring tegnet og betalt af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren havde i 2008 ensidigt indført sundhedsfor­sikringen, uden at der på dette tidspunkt - eller i de føl­gende år - blev protesteret herimod. Fra den 1. januar 2012 blev beskatningen af sundhedsforsikringer dog ændret således, at medarbejderne fremover var skatte­pligtige af præmiebetalingen, hvilket for indkomståret 2013 med­førte beskatning af et årligt beløb på kr. 1.445,70 for den enkelte medarbejder.

Fra medarbejdersiden blev det blandt andet gjort gæl­dende, at betalingen af præmien på forsikringen udgjorde et løntillæg, og at virkningen af de ændrede regler om beskatning medførte, at medarbejderne blev pålagt en lønnedgang, og at en sådan lønnedgang skulle have været varslet over for de ansatte. Endvidere blev det gjort gæl­dende, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå driftsmæssige grunde til at fortsætte sund­hedsforsikringen, hvorfor det ikke var sagligt at opret­holde denne.  

Opmanden fandt, at såvel arbejdsgiveren som medarbej­derne havde indrettet sig på, at der på virksomheden var en sundhedsforsikring omfattende samtlige medarbej­dere. Endvidere anførte opmanden, at ændringer i be­skatningen af løn, personalegoder m.v. ikke som ud­gangspunkt kan give ret til ændringer i de eksisterende lønvilkår.

På denne baggrund, og idet en proportionalitetsvurdering af de ændrede vilkår ikke kunne føre til et andet resultat, fandt opmanden, at arbejdsgiveren var berettiget til at opretholde den obligatoriske sundhedsforsikring.

Tilkendegivelsen viser, at arbejdsgivere som udgangspunkt vil være berettigede til at opretholde hidtidige sundheds­forsikringer til trods for, at de ansatte herved pålægges en ekstra skattebyrde, idet risikoen for ændring i beskatning af løn og personalegoder ikke påhviler arbejdsgiveren.

Tilkendegivelsen hjælper således med at afklare retsstillin­gen på området efter ændringen af skattereglerne.