Regeringens lovprogram for 2023/2024: ansættelses- og arbejdsretlige initiativer
I forbindelse med Folketingets åbning den 3. oktober 2023 har regeringen offentliggjort lovprogrammet med de lovforslag, der forventes fremsat i det kommende folketingsår. Vi giver dig her et overblik over de lovforslag, der handler om ansættelses- og arbejdsret.
Ændring af arbejdsskadesikringsloven m.fl.
Med dette lovforslag vil regeringen forbedre arbejdsskadessystemet, så det bliver lettere at blive selvforsørgende og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer, der har været ude for en arbejdsskade. Lovforslaget skal også bidrage til kortere sagsbehandlingstid og lette adgangen til erstatning i forbindelse med blandt andet vold på arbejdspladsen.
Lovforslaget indeholder en række ændringer i arbejdsskadesikringsloven samt konsekvensændringer i en række andre love på beskæftigelsesområdet.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2023.
Ændring af ATP-loven og forskellige andre love
Lovforslaget har til formål at forenkle administrationen i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og lette arbejdsgivernes administrative byrder. Dette skal blandt andet ske ved, at ATP fremover skal kunne opkræves i Samlet Betaling. I Samlet Betaling betaler arbejdsgivere et samlet bidrag til lovpligtige ordninger, herunder blandt andet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og bidrag til Barsel.dk. Samtidig vil regeringen fastsætte regler om modregningsadgang, så arbejdsgivere ikke kan undlade at indbetale bidrag og samtidig modtage udbetalinger fra AUB eller refusion fra Barsel.dk.
I lovforslaget følger yderligere nationale særregler om behandling af personoplysninger samt mulighed for, at Udbetaling Danmark kan pålægge gebyrer ved erindringsskrivelser.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af oktober 2023.
Ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Lovforslaget har til formål at justere bødeniveauet for overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen, således at det vil stemme overens med bødeniveauet på land. Lovforslaget lægger derudover op til at sikre, at alle lovændringer om søfarendes ansættelsesforhold m.v., tidligere sømandsloven, kan sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af oktober 2023.
Ændring af ferieloven og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
Med lovforslaget vil der blandt andet blive indført to bagatelgrænser for udbetaling af optjente, uhævede feriepenge. Formålet er at nedbringe det samlede beløb af uhævede feriepenge. Herudover foreslås det, at arbejdsgivere ikke længere skal tilkendegive årligt, at de vil beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Årsagen hertil er, at en større gruppe arbejdsgivere ikke får tilkendegivet, at de vil beholde de tilgodehavende feriemidler, og derfor overdrages en større gruppe arbejdsgivere utilsigtet til Skattestyrelsen og Lønmodtagernes Garantifond, hvor kravene er til straks forfald.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af november 2023.
Ændring af arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven
Lovforslaget har til formål at implementere EU-Domstolens praksis om bl.a. en pligt til at registrere lønmodtageres daglige arbejdstid samt mulighed for at fravige 48-timers reglen, hvorefter lønmodtagere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en period på 4 måneder.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af november 2023 og forventes at træde i kraft 1. januar 2024.
Ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven
Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemidler, så der indføres én entydig reaktion, når en virksomhed skal handle straks. Herudover er formålet at forpligte arbejdsgivere til at sende asbestprotokoller til de berørte ansatte.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af november 2023.
Ændring af lov om social pension og flere andre love
Lovforslaget har til formål at justere fire områder på førtidspension- og fleksjobområdet. Det drejer sig blandt andet om indførelsen af en dispensationsmulighed, så ikke-erhvervsaktive personer med handicap kan ansøge om at medtage førtidspensionens eller folkepensionens pensionstillæg, hvis de flytter til et andet land inden for EU/EØS. Lovforslaget lægger derudover op til at justere reglerne angående beregning af fleksløntilskud, herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension, samt at præcisere regler for at understøtte aftalefrihed i fleksjobansættelser på ikke-overenskomstområder.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af november 2023.
Ændring af barselsloven
Med lovforslaget vil regeringen indføre en ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Hver forælder får 13 ugers ekstra orlov, som ikke kan overføres, og den ekstra orlov skal afholdes, inden barnet fylder 1 år. Der indføres tillige særlige regler for soloforældre og sociale forældre.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af januar 2024.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslaget har til formål at sikre, at Danmark overholder EU-retlige forpligtelser ved ikke at begrænse helt korte udlandsophold i andre EU-/EØS-lande for modtagere af kontanthjælpsydelser.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af februar 2024.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v.
Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i kontanthjælpssystemet samt en ny 37 timers arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af februar 2024.
Ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love
Lovforslaget har til formål at neutralisere virkningen på reguleringen af overførselsindkomster som følge af afskaffelsen af store bededag. I lovforslaget lægges op til en étårig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne ved, at der foretages et étårigt procentmæssigt fradrag i den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til lønstigningen for de beskæftigede på 0,45%.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af februar 2024.
Ændring af lov om social pension og forskellige andre love
Lovforslaget har til formål, at indbetalinger til aldersopsparing ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse ydelser, hvis ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle/samlever eller andre i husstanden indbetaler til en aldersopsparing.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af februar 2024.
Lovgivning om udmøntning af dele af aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping m.v. og om autorisation af virksomheder, der udfører asbestarbejde
Lovforslaget har til formål at indføre en autorisationsordning for virksomheder, som udfører asbestarbejde. Lovforslaget lægger herudover op til en udvidelse af den kommende visningsordning på arbejdsmiljøområdet. Heri ligger, at visningsordningen også skal indeholde data om tilsyn og afgørelser vedrørende udenlandske virksomheder.
Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af februar 2024.
Plesner følger lovgivningsprocessen tæt
Vi følger Folketingets lovarbejde tæt. Vi offentliggør løbende nyheder i takt med, at forskellige forslag bliver vedtaget og træder i kraft.
