Baggrund

Et flertal i Folketinget vedtog den 28. februar 2023 lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Loven træder i kraft den 1. januar 2024 og regulerer forpligtelsen til betaling af et særligt løntillæg til de lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge af, at store bededag fra 2024 ikke længere udgør en helligdag.  

Lønmodtagere med en fast månedsløn, eller fast løn for en anden periode, og som tidligere har haft fri med løn på store bededag, vil således have krav på det lovfastsatte løntillæg. 

Timelønnede medarbejdere vil fremover have krav på deres sædvanlige timeløn, herunder eventuel overarbejdsbetaling, for arbejdstimer erlagt på store bededag.

Løntillægget, der optjenes fra 1. januar 2024, svarer til værdien af en almindelig arbejdsdag. Dette er opgjort til 0,45 procent af den sædvanlige og fastpåregnelige årsløn. Lønbegrebet er det samme, som arbejdsgivere allerede kender fra ferielovens § 17, stk. 1 om "løn under ferie". 

Arbejdsgivere kan vælge at udbetale dette løntillæg efter 1) "årsmodellen" eller 2) "månedsmodellen", se nedenfor. Uanset hvilken model der vælges, skal man som arbejdsgiver sikre, at lønmodtageren modtager 0,45 procent af sin sædvanlige og fastpåregnelige årsløn i løntillæg. Ved fratrædelse har en lønmodtager ret til at få afregnet en forholdsmæssig andel af løntillægget.

Årsmodellen

Efter årsmodellen skal tillægget udbetales to gange årligt sammen med lønnen for henholdsvis maj og august måned. Såfremt en arbejdsgiver vælger årsmodellen, skal udbetaling af løntillægget således foretages første gang med lønnen i maj 2024. 

Årsmodellen følger tidspunkterne for udbetaling af ferietillæg efter ferieloven. Udbetalingen af løntillægget vil kunne ske sammen med eller som en integreret del af ferietillægget. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de to tillæg har forskellige beregningsgrundlag.

Månedsmodellen 

Hvis man som arbejdsgiver vælger at følge månedsmodellen, skal løntillægget udbetales løbende sammen med udbetalingen af lønmodtagerens faste løn. For månedslønnede lønmodtagere vil første udbetalingsdato for løntillægget i så fald være med lønnen i januar 2024.

Barslende medarbejdere

Det er præciseret i lovbemærkningerne, at lønmodtagere, der afholder orlov efter barselslovens regler uden fuld løn, vil have ret til samme løntillæg, som hvis de havde været på arbejde. Derved sikres det, at denne gruppe ikke behandles mindre gunstigt.

Generelle overvejelser

Som arbejdsgiver skal man tage stilling til, om man har medarbejdere, der oplever en forøgelse af deres arbejdstid, og som dermed har krav på løntillægget. Hvis det er tilfældet, bør man snarest muligt tage stilling til, om man ønsker at benytte sig af "årsmodellen" eller "månedsmodellen" ved udbetaling af løntillægget. Hvis valget falder på månedsmodellen, skal det allerede implementeres med januar-lønnen for 2024.

Herudover har de medarbejdere, der påvirkes af loven, krav på at blive informeret om deres nye løn- og ansættelsesvilkår. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til ansættelseskontrakten, i en skriftlig orientering pr. e-mail eller lignende. 

Hvis store bededag er nævnt f.eks. i en personalehåndbog, på arbejdsgiverens intranet og/eller andre steder skal sådanne bestemmelser også opdateres. 

Ifølge lovbemærkningerne er loven ikke til hinder for, at der efter lovens ikrafttræden indgås aftale om særlige løn- og ansættelsesvilkår for den dag, der tidligere var store bededag. Loven giver i øvrigt anledning til en række praktiske overvejelser, herunder i forhold til beregningen og udbetalingen af løntillægget. 

Vil du vide mere?

Plesners team for Ansættelses- og Arbejdsret hjælper gerne med konkret rådgivning om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for jeres virksomhed og en vurdering af, hvad der skal tages højde for. 

Læs lovforslaget som vedtaget