Sagen drejede sig om en arbejdsgiver, der havde en arbejdsmarkedspensionsordning, som var obligatorisk for alle ansatte. Medarbejderne betalte selv en tredjedel af pensionsbidraget, mens arbejdsgiveren betalte to tredje­dele. Bidragene blev fastsat som en del af grundlønnen og blev gradueret alt efter, hvilken af tre aldersklasser medar­bejderne faldt ind under.

Aldersklasserne var (i) under 35 år, (ii) 35-44 år og (iii) over 45 år, og gradueringen fastsatte bidragene som henholds­vis 3% for medarbejderen og 6% for virksomheden, 4% for medarbejderen og 8% for virksomheden og 5% for medar­bejderen og 10% for virksomheden.

En 29-årig medarbejder mente, at den aldersgraduerede ordning var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder og havde derfor anlagt sag ved de danske domstole. I for­bindelse med sagen valgte Vestre Landsret at stille EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

EU-Domstolen fastslog indledningsvis, at den aldersgra­duerede pensionsordning er udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.

EU-Domstolen skulle derefter først og fremmest tage stil­ling til, om forskelsbehandling faldt ind under undtagel­sesbestemmelsen i beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, som fastslår, at forbuddet mod aldersdiskrimination ikke må være til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.

I modsætning til Generaladvokaten fandt EU-Domstolen dog ikke, at den aldersgraduerede pensionsordning var omfattet af undtagelsesbestemmelsen, idet den ikke som sådan fastsatte nogen aldersgrænse for adgang til pen­sionsydelsen.  Generaladvokatens forslag til afgørelse er tidligere omtalt i vores nyhedsbrev fra februar 2013.

EU-Domstolen valgte derefter at tage stilling til, om for­skelsbehandlingen faldt ind under undtagelsesbestemmel­sen i beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, som fast­slår, at staten kan tillade aldersdiskrimination, hvis det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og hvis det valgte middel er hensigtsmæssigt og nødvendigt. 

EU-Domstolen fandt, at de formål, der lå bag de aldersgra­duerede pensionsbidrag i den ?konkrete sag, som udgangs­punkt ?kunne anses for legitime.

EU-Domstolen fastslog derefter, at princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder måtte fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en arbejdsgiver, som en del af lønnen kan betale aldersgraduerede pensionsbi­drag, forudsat at den heraf følgende ulige behandling på grund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at op­fylde et legitimt formål. EU-?Domstolen præciserede i den forbindelse, at det tilkom Vestre Landsret at efterprøve, om aldersgradueringen af pensionsbidragene i det kon­krete tilfælde var hensigtsmæssig og nødvendig.

?Dommen viser, at arbejdsgivere kan aldersgraduere bidrag til en erhvervstilknyttet pensionsordning som en del af lønnen, uden at dette udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

Sagen skal nu tilbage til Vestre Landsret, der skal tage stil­ling til, om aldersgradueringen af pensionsbidragene i det konkrete tilfælde var hensigtsmæssig og nødvendig.