Sagen drejede sig om en medarbejder, der uden begrundelse blev opsagt den 14. december 2012 efter 3½ måneds ansættelse. Opsigelsen fandt ligeledes sted kort efter virksomhedens julefrokost, hvor medarbejderen over for en anden ansat havde erkendt at være leder af Parti X, men hvor han ifølge eget udsagn dog også havde nægtet at blande dette sammen med arbejdet. Medarbejderen mente selv, at opsigelsen skyldtes, at han var nationalist, og at opsigelsen derfor var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Medarbejderen fremlagde nogle udskrifter fra optagelser af samtaler med andre medarbejdere og fra en samtale med ledelsen den 10. december 2012 samt af selve opsigelsessamtalen den 14. december 2012. Af samtalerne fremgik det blandt andet, at medarbejderen gentagne gange havde anmodet om en forklaring, men at arbejdsgiveren sagde, at de ikke gav en sådan ved opsigelser inden for de første 9 måneders ansættelse.

Arbejdsgiveren mente, at Ligebehandlingsnævnet skulle afvise sagen, idet der ikke var tale om skriftlige indlæg, ligesom virksomheden mente at have ret til at kontraafhøre de ansatte, som medarbejderen havde haft samtaler med. Ligebehandlingsnævnet afviste dog dette. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med et ønske om ro på arbejdspladsen, da omkring 12 ansatte havde givet udtryk for, at de ikke ønskede at arbejde med den pågældende medarbejder.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at der var skabt en formodning for forskelsbehandling, hvorfor arbejdsgiveren måtte påvise, at en sådan ikke havde fundet sted. Nævnet fandt ikke, at arbejdsgiverens vurdering af, at der var risiko for alvorlig uro og utryghed, herunder arbejdsvægring, sygemeldinger samt opsigelser, var en tilstrækkelig begrundelse for opsigelsen af medarbejderen. Ligebehandlingsnævnet lagde endvidere vægt på, at medarbejderen aldrig over for kolleger, kunder eller andre interessenter ved sin optræden eller på anden måde havde tilsidesat sine forpligtelser over for arbejdsgiveren, således at det kunne begrunde en opsigelse.

Medarbejderen fik derfor tilkendt en godtgørelse på kr. 150.000, svarende til ca. 6 måneders løn.

Afgørelsen viser, at kollegers utryghed og ønsket om, at kunder ikke ved en søgning på nettet skal kunne kæde medarbejdere sammen med bestemte politiske anskuelser, ikke i sig selv kan udgøre en saglig grund til opsigelse, så længe medarbejderen loyalt opfylder sine forpligtelser over for arbejdsgiveren.