Sagen omhandlede en konsulent, der igennem 10 år havde været ansat hos arbejdsgiveren. Konsulenten havde opsagt ansættelsesforholdet til fratræden med udgangen af august 2008. Da der var tale om en nøglemedarbejder, indgik arbejdsgiveren og konsulenten herefter en konsulentaftale, hvor konsulenten forpligtede sig til efter sin fratræden at bistå med markedsføring og teknisk salgssupport og udvikling af andre medarbejderes kompetencer.

Kort tid herefter opdagede arbejdsgiveren, at konsulenten - kort før sin opsigelse - havde videresendt store mængder fortrolige mails til sin private mailadresse. Arbejdsgiveren betragtede handlingen som illoyal og ophævede derfor konsulentaftalen og krævede erstatning efter markedsføringsloven for uretmæssig anvendelse af erhvervshemmeligheder.

Arbejdsgiveren konstaterede den efterfølgende periode en omsætningsnedgang, hvilket arbejdsgiveren blandt andet tilskrev konsulentens anvendelse af erhvervshemmelighederne.

Da medarbejderen normalt havde adgang til disse erhvervshemmeligheder, og da han forklarede, at han fremsendte dem i forbindelse med sit arbejde, fandt byretten ikke, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at konsulenten havde skaffet sig adgang til erhvervshemmeligheder på utilbørlig måde, eller at han i væsentligt omfang havde viderebragt eller benyttet nogen af de beskyttede oplysninger. Byretten afviste i øvrigt, at omsætningsfaldet kunne tages til indtægt for, at konsulenten retsstridigt havde anvendt erhvervshemmeligheder, idet han havde været en nøglemedarbejder for arbejdsgiveren, og et omsætningsfald derfor havde været at forvente efter hans fratræden, ligesom omsætningsfaldet kunne skyldes udefrakommende faktorer.

Konsulenten blev derfor frikendt for så vidt angik erstatningsspørgsmålet. Landsretten stadfæstede på baggrund af de af byretten anførte årsager - og med henvisning til indholdet af de for landsretten fremlagte mails - dommen.

I forhold til ophævelsen fandt landsretten, at arbejdsgiveren havde haft begrundede betænkeligheder ved konsulentens loyalitet, og at det havde været berettiget at ophæve konsulentaftalen.

Dommen viser, at erstatning efter markedsføringslovens regler om erhvervshemmeligheder forudsætter, at medarbejderen enten uretmæssigt har skaffet sig adgang til oplysningerne, eller at denne uberettiget videregiver eller benytter oplysningerne, og at arbejdsgiveren kan bevise, at en sådan uretmæssig anvendelse af oplysningerne har fundet sted. Der er tale om en tung bevisbyrde.