Klage over en afgørelse fra Arbejdstilsynet - kan det betale sig?

Arbejdstilsynet har på det seneste fået negativ omtale i medierne på grund af problemer med kvaliteten af deres afgørelser. Kritikken går blandt andet på, at cirka 60 % af Arbejdstilsynets afgørelser, som virksomhederne klagede over i 2013, blev enten ændret i Arbejdsmiljøklagenævnet eller ophævet efter genovervejelse af sagen fra Arbejdstilsynets side. Tendensen til medhold i klagesagerne er ikke ny, men har eksisteret over en årrække.

Ganske ofte begrundes tilbagetrækning af en afgørelse med, at der er sket formelle sagsbehandlingsfejl i strid med forvaltningsretten. Et eksempel kunne være, at det problem, der påpeges i påbuddet, ikke er begrundet tilstrækkeligt, eller at virksomheden ikke er blevet hørt i sagen.

Arbejdstilsynets vigtigste opgave er at føre tilsyn med virksomheders overholdelse af arbejdsmiljøreglerne, herunder arbejdsmiljøloven. Lovgivningen på området er omfangsrig og kompleks, hvilket blandet andet illustreres af de p.t. over 100 gældende bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.

En virksomheds overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne vil ofte i første omgang blive mødt med et påbud med en frist, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1. Et påbud indebærer, at virksomheden kan fortsætte sin daglige drift, men at den er forpligtet til at finde en varig løsning på problemet inden for tidsfristen. Hvis der er tale om et presserende arbejdsmiljøproblem, vil virksomheden i stedet modtage et strakspåbud, som indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme.

Endvidere kan Arbejdstilsynet fremkomme med et "undersøgelsespåbud", jf. arbejdsmiljølovens § 21, såfremt der er konkret mistanke om, at arbejdsforholdene i virksomheden ikke er sundheds- eller sikkerhedsmæssigt forsvarlige, eller som led i en generel kontrol af forholdene i en branche. Ved et sådant påbud skal virksomheden udtage prøver eller foretage undersøgelser eller besigtigelser for at konstatere, om de fysiske eller psykiske arbejdsforhold er forsvarlige.

Et alternativ er et såkaldt "rådgivningspåbud", jf. arbejdsmiljølovens § 77a, hvor virksomheden forpligtes til at bruge en autoriseret rådgiver på arbejdsmiljøområdet til at hjælpe sig med at løse det potentielle problem, virksomheden har fået påbud om.

Har en virksomhed modtaget et af de nævnte påbud, er der muligheder for at klage over afgørelsen, jf. arbejdsmiljølovens § 81. Klagen indgives til Arbejdstilsynet, som, hvis den vælger at fastholde afgørelsen efter genovervejelse, videresender klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet. Genovervejelse af Arbejdstilsynet selv er således også betinget af, at virksomheden klager.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden. Det er derfor kun i særlige tilfælde, at Arbejdsmiljøklagenævnet behandler en klage, som er indbragt for sent, jf. § 81, stk. 4.

Som nævnt indledningsvis, tyder noget desværre på, at der kan være problemer med kvaliteten af påbuddene, hvorfor en klage i nogle sager kan være på sin plads. Det kan have store praktiske og økonomiske omkostninger, hvis man som virksomhed efterkommer et påbud, som ikke er korrekt.

Seneste nyt om Ansættelses- og Arbejdsret

Ansættelses- og Arbejdsret