Sagen omhandlede en tjenestemand, der var ansat som områdechef i en kommune. Hendes stilling blev nedlagt i forbindelse med en omstrukturering i foråret 2011, og hun blev afskediget med rådighedsløn med virkning fra 1. september 2011.

I det tidlige forår 2012 blev hun ansat som centerleder for en privat institution med tiltrædelse 1. juli 2012 og med konsulentopgaver i perioden frem til tiltrædelsesdatoen.

Ved brev af 14. november 2012 tilbød kommunen hende en stilling som viceområdechef i en anden afdeling i kommunen med tiltrædelse 1. januar 2013. Det blev samtidig meddelt, at udbetaling af rådighedsløn ville blive standset, hvis hun takkede nej til stillingen, idet stillingen fandtes passende.

Tjenestemanden fandt imidlertid ikke stillingen passende og ønskede ikke at tiltræde stillingen.

Kommunen fastholdt ved brev af 20. december 2012, at den anviste stilling var passende, og at rådighedslønnen ville blive standset pr. 31. december 2012.

Tjenestemanden nægtede fortsat at tiltræde stillingen, og hendes forbund anlagde som mandatar for hende retssag mod kommunen med påstand om fortsat betaling af rådighedsløn og derefter aktuel egenpension. Under sagen gjorde hun gældende, at der var en række andre stillinger, hun burde have været anvist i stedet for viceområdechefstillingen, herunder en områdechefstilling, der havde været ledig i samme periode.

Retten fandt, at bedømmelsen af, om den anviste stilling var passende, skulle ske med baggrund i den nedlagte stilling som områdechef, og at det ved denne bedømmelse måtte tillægges betydning, at nedlæggelsen ubestridt skete som led i en generel og sagligt begrundet omstrukturering. Det kunne ikke tillægges betydning, om kommunen kunne have tilbudt tjenestemanden andre stillinger end den anviste.

Efter en konkret vurdering fandt retten, at tjenestemanden, der var uddannet sygeplejerske, i den anviste stilling fortsat i meget væsentligt omfang skulle have beskæftiget sig med ledelse og ville have haft et overordnet ansvar i forhold til økonomi og administration samt udvikling og implementering af strategier m.v. Den anviste stilling ansås derfor for passende, selvom den ikke var omfattet af chefaftalen, og selvom det naturlige lønniveau for stillingen var betydeligt lavere end i den nedlagte stilling. 

Dommen viser, at det ikke tillægges betydning ved vurdering af, om en anvist stilling til en tjenestemand er passende, om en myndighed kunne have tilbudt andre stillinger end den anviste. Derudover viser dommen, at ændring i lønniveau, stillingsbetegnelse og hierarkisk indplacering ikke i sig selv er afgørende, hvis stillingen efter en konkret vurdering af ledelsesmæssig kompetence og ansvar matcher den tidligere stilling.

Plesner repræsenterede kommunen under retssagen. Tjenestemandens forbund har meddelt, at dommen ikke bliver anket.