Sagen omhandlede, hvorvidt frisørers skiltning med forskellige priser for "herreklip" og "dameklip" strider mod forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn i ligestillingsloven.

Sagen begyndte i 2012, hvor en korthåret kvinde indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet over en frisørkæde. Kvinden var utilfreds over, at hun skulle betale mere for en klipning end mandlige kunder.

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at den indklagede frisørkæde havde udøvet ulovlig forskelsbehandling ved at kønsdifferentiere priser på klipning. Kvinden blev derfor tilkendt en godtgørelse på kr. 2.500.

Tre måneder senere afgjorde Ligebehandlingsnævnet en tilsvarende sag mod en anden frisørsalon. De to frisørkæder anlagde herefter sag mod Ligebehandlingsnævnet.

Østre Landsret udtalte, at skiltning med forskellige priser for henholdsvis kvinder og mænd førte til en faktisk formodning for, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn, som er i strid med ligestillingsloven. Det var således op til de to frisørkæder at bevise, at der ikke var sket en sådan forskelsbehandling.

Frisørkæderne henviste under sagen til, at betegnelserne "dameklip" og "herreklip" dækkede over to forskellige ydelser, da blandt andet teknikker, materiale og tidsforbrug er væsentligt forskellige for de to ydelser.

Landsretten fandt det for bevist, at "herreklip" og "dameklip" teknisk set er forskellige ydelser, og at "dameklip" er så teknisk mere krævende, at det begrunder en prisforskel. Prisforskellen for de to ydelser fandtes endvidere ikke at være uforholdsmæssig. Landsretten gav således frisørkæderne medhold i, at der ikke forelå forskelsbehandling på grund af prisforskellen, idet ydelserne var forskellige.

Landsretten bemærkede, at det ikke i sig selv udgør forskelsbehandling at benævne noget "herre-" eller "dameklip".

Landsretten bemærkede dog, at der vil være tale om forskelsbehandling på grund af køn, hvis en frisør nægter en kvindelig, korthåret kunde en "herreklipning" under henvisning til køn. Dette var imidlertid ikke tilfældet i de konkrete sager, idet landsretten ikke fandt det bevist, at de oprindelige klagere i sagen faktisk havde bedt om og var blevet nægtet en "herreklipning".

På baggrund af ovenstående fandt landsretten, at frisørkæderne havde løftet bevisbyrden for, at prisforskellen på de kønsbetegnede ydelser ikke udgjorde ulovlig forskelsbehandling. Frisørkæderne fik herefter medhold.

Dommen viser, at prisforskelle for erhvervsmæssige ydelser rettet mod mænd og kvinder, herunder frisørydelser, ikke udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, såfremt prisforskellen er begrundet i objektive og saglige forhold. Dommen kommer til at få betydning for andre sager om prisfastsættelse behandlet af Ligebehandlingsnævnet, idet nævnet tidligere har fastslået, at kønsbestemte priser udgør forskelsbehandling.