Sagen omhandlede en tillidsrepræsentant, der på sin nattevagt undlod at aflægge besøg hos en borger til trods for opfordring hertil fra aftenvagten.

Aftenvagten havde således oplyst tillidsrepræsentanten, at det ikke var lykkedes aftenvagten at lægge borgeren i seng, få hende på toilettet eller give hende medicin, idet borgeren - der stort set var blind, havde det ene ben i gips og lige var kommet hjem fra et længerevarende hospitals- og aflastningsophold - var oprevet og ikke ønskede hjælp hertil fra aftenvagten.

Efter de afgivne forklaringer måtte det lægges til grund, at tillidsrepræsentanten på dette tidspunkt havde tilkendegivet, at hun ville besøge borgeren senere. Hun ombestemte sig imidlertid, idet hun vurderede, at borgeren kunne anvende sit nødkald, hvis hun fik brug for hjælp.

Borgeren - der ved tidligere lejligheder havde vist, at hun var i stand til at anvende nødkaldet - reagerede ikke, og derfor sad borgeren i sin stol hele natten uden tilsyn, men uden at der skete fysisk skade herved.

Opmanden fandt, at tillidsrepræsentanten havde gjort sig skyldig i et groft fejlskøn, som berettigede arbejdsgiveren til at opsige hende. Hun fandtes derimod ikke at have overtrådt en klar handlepligt, som kunne begrunde en bortvisning. 

Der var intet i sagen, der tydede på, at bortvisningen var begrundet i hendes arbejde som tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten blev derfor tilkendt løn i opsigelsesperioden, men der skulle ikke betales bod for organisationsfjendtlig adfærd.

Afgørelsen viser, at udøvelse af grove fejlskøn i forbindelse med varetagelse af tillidsrepræsentantshvervet ikke i sig selv udgør en overtrædelse af en handlepligt, der kan begrunde bortvisning.