Sagen omhandlede, hvorvidt en kommunes opsigelse af en medarbejder, med sædvanligt opsigelsesvarsel, var rimeligt begrundet i medarbejderens egne forhold.

Medarbejderen havde under et restaurationsbesøg sammen med to kollegaer blandt andet omtalt meget personfølsomme oplysninger vedrørende en bestemt familie, som blev omtalt ved navn. Omtalen foregik på en sådan måde, at det kunne høres af en person ved nabobordet.

Omtalen af meget personlige oplysninger vedrørende navngivne personer på et offentligt sted, således at oplysningerne kunne høres af andre, indebar ifølge opmanden en væsentlig overtrædelse af den tavshedspligt, som påhvilede medarbejderen og dennes kollegaer.

Medarbejderen havde forud for bruddet på tavshedspligten modtaget fem påtaler samt en advarsel for andre forhold.

Kommunen begrundede således opsigelsen i, at medarbejderen havde overtrådt sin tavshedspligt sammenholdt med, at medarbejderen tidligere havde fået fem påtaler samt en advarsel for andre forhold.

Opmanden fandt, at kommunens opsigelse af medarbejderen var rimeligt begrundet i dennes egne forhold, og at kommunen herefter skulle frifindes for den nedlagte påstand om betaling af godtgørelse for urimelig afsked.  

For så vidt angår medarbejderens to kollegaer, der tillige brød deres tavshedspligt, meddeltes de af kommunen alene en advarsel. De pågældende to kollegaer havde begge en meget lang anciennitet, og deres varetagelse af deres ansættelsesretlige pligter havde på intet tidspunkt tidligere givet anledning til nogen form for påtale.

Afgørelsen viser, at tilsidesættelse af tavshedspligten i sig selv kan udgøre et alvorligt forhold, der kan begrunde en opsigelse, såfremt der er afgivet en forudgående advarsel.