EU-Kommissionen fremsatte i januar 2012 et forslag til en ny databeskyttelsesforordning. Tre år efter er der fortsat ikke opnået enighed om de fremtidige regler for behandling og udveksling af personoplysninger.

Forordningen har til formål at erstatte det nugældende databeskyttelsesdirektiv fra 1995, som ikke længere er tidssvarende.

Databeskyttelsesdirektivet er implementeret i dansk ret i form af persondataloven. En vedtagelse af persondataforordningen vil således nødvendiggøre en omfattende revision af de danske regler. De nye bestemmelser i forordningen medfører blandt andet, at visse virksomheder er forpligtet til at udpege en såkaldt "Data Protection Officer", og at der skal indføres interne retningslinjer og foranstaltninger for at sikre en forsvarlig behandling af personoplysninger.

Den reform af persondataretten i EU, som gennemføres med persondataforordningen, forventes således at få stor betydning for de virksomheder og offentlige myndigheder, der behandler personoplysninger.  

Status på forordningens vej gennem vedtagelsesproceduren er, at Europaparlamentet i marts 2014 stemte for forordningen med en række ændringsforslag i forhold til det oprindelige forslag. Det er herefter op til medlemslandenes repræsentanter i Ministerrådet at opnå enighed om en fælles holdning til forordningen, som efterfølgende kan danne grundlag for forhandlingerne med Europaparlamentet.

Forhandlingerne i Ministerrådet blev påbegyndt i 2014, men stridigheder om en række elementer i forordningen tyngede forhandlingerne. Tidshorisonten for Ministerrådets afslutning på forhandlingerne er således fortsat ukendt.

Det forventes dog, at Ministerrådet lykkes med at færdigbehandle forslaget til forordningen i løbet af 2015, hvorefter den endelige forordning skal forhandles på plads mellem Rådet og Europaparlamentet. Den endelige forordning vil således formentlig tidligst være vedtaget i 2016.