Sagen drejede sig om en tillidsrepræsentant, der var ansat som hjemmevejleder for socialt udsatte borgere. Tillidsrepræsentanten blev opsagt efter 279 dages kontinuerligt sygefravær, idet arbejdsgiveren fandt, at sygefraværet medførte væsentlige driftsmæssige gener på arbejdspladsen.

Tillidsrepræsentanten nød den "sædvanlige" afskedigelsesbeskyttelse, hvorefter afskedigelse skal være begrundet i tvingende årsager. Spørgsmålet i denne faglige voldgift var således, hvorvidt sygefraværet udgjorde en tvingende årsag.

Tillidsrepræsentantens sygefravær skyldtes adskillige diskusprolapser, og arbejdsgiveren havde i sygefraværsperioden været i løbende kontakt med tillidsrepræsentanten og afholdt samtaler om sygdomsforløbet. Derudover havde arbejdsgiveren modtaget en række lægeerklæringer og mulighedserklæringer.

Tillidsrepræsentantens sygefravær medførte en række væsentlige gener på arbejdspladsen, både i forhold til borgere, kolleger og arbejdsgiveren. Efter 279 dages sygefravær fandt arbejdsgiveren, at der stadig ikke var udsigt til, at tillidsrepræsentanten inden for en overskuelig fremtid ville kunne genoptage sit arbejde på normale vilkår. Arbejdsgiveren indstillede derfor tillidsrepræsentanten til afskedigelse.

Herefter oplyste tillidsrepræsentanten, at hun havde fået det bedre, og at hun ønskede at genoptage arbejdet. Efter samråd med sin læge stillede tillidsrepræsentanten sig til rådighed med 3 timers arbejde 2 gange om ugen i en skånefunktion uden belastninger. Arbejdsgiveren fandt imidlertid, at dette ikke var tilstrækkeligt til at aflaste driften, og arbejdsgiveren opsagde herefter tillidsrepræsentanten.

Tillidsrepræsentanten nedlagde påstand om, at der ikke forelå tvingende grunde til at opsige hende, da hun havde meddelt arbejdsgiveren, at hun godt kunne genoptage arbejdet på nedsat tid.

Opmanden lagde til grund, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i tillidsrepræsentantens sygefravær og ikke var relateret til hendes stilling som tillidsrepræsentant. Opmanden fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering af, at tillidsrepræsentanten ikke inden for en overskuelig fremtid ville kunne genoptage sit normale arbejde.

Herefter fandt opmanden det godtgjort, at tillidsrepræsentantens omfattende sygefravær medførte så betydelige driftsmæssige gener, at sygefraværet udgjorde tvingende årsager til afskedigelsen. Arbejdsgiveren blev således frifundet.

Opmandens tilkendegivelse viser, at et langvarigt sygefravær uden udsigt til at kunne genoptage arbejdet foreløbigt kan udgøre en sådan tvingende årsag, som kan begrunde opsigelsen af en tillidsrepræsentant.