Sagen omhandlede fire piloter, som blev afskediget i forbindelse med en større afskedigelsesrunde. Afskedigelserne blev gennemført som følge af arbejdsmangel og deraf følgende overtallighed. Piloterne, som skulle afskediges, blev udvalgt efter en særlig senioritetsliste, som i henhold til vilkår herom i overenskomsten mellem SAS og Dansk Pilotforening blandt andet skulle anvendes i forbindelse med afskedigelser. Der blev således ikke anvendt et udvælgelseskriterium, som var baseret på objektivt begrundede sociale hensyn, men derimod udelukkende efter placering på senioritetslisten.

På senioritetslisten blev piloter, der var ansat inden for samme rekrutteringsår, rangeret efter alder, hvorved en ældre stod foran en yngre i rækken, når der skulle afskediges medarbejdere. De afskedigede piloter klagede på den baggrund til Ligebehandlingsnævnet og stillede krav om godtgørelse på grund af aldersdiskrimination. Piloterne blev i Ligebehandlingsnævnet tilkendt 9 måneders løn i godtgørelse, hvilket både by- og landsret senere stadfæstede.

I sagen for Højesteret havde SAS gjort gældende, at de i alt 79 afskedigelser var driftsmæssigt begrundede, idet der var arbejdsmangel og dermed overtallighed, og at denne situation var blevet håndteret i overensstemmelse med senioritetslisten, som det var påkrævet i den gældende overenskomst.

Ligebehandlingsnævnet, som mandatar for de fire piloter, gjorde heroverfor blandt andet gældende, at overenskomstens krav om anvendelse af senioritetslisten i forbindelse med afskedigelserne ikke kunne ændre på, at SAS var forpligtet til ikke at anvende vilkår, som er i strid med forskelsbehandlingsloven § 5 a, stk. 1.

Højesteret fandt, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder var krænket som følge af, at afskedigelserne var sket efter en senioritetsliste. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelsen anførte Højesteret, at der skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, herunder særligt baggrunden for overtrædelsen og den krænkelse, der er påført den enkelte.

Højesteret fastsatte godtgørelsen til hver pilot til et beløb svarende til 6 måneders løn og nedsatte dermed godtgørelsen med 3 måneder i forhold til den af landsretten fastsatte godtgørelse. Højesteret henviste i den forbindelse særligt til, at afskedigelserne efter senioritetslisten var sket i henhold til den gældende kollektive overenskomst mellem SAS og Dansk Pilotforening, som de fire piloter var medlem af. Herudover henviste Højesteret til, at der var arbejdsmangel, og tillagde dermed disse formildende omstændigheder en ikke uvæsentlig betydning ved at nedsætte godtgørelsens størrelse.

Dommen viser, at generelle overenskomstbestemte afskedigelseskriterier kan tillægges betydning, uanset at der er tale om ulovlig aldersdiskrimination, og at sådanne formildende omstændigheder, i overensstemmelse med tidligere praksis, kan medføre, at godtgørelser fastsættes til et lavere niveau.