Beskæftigelsesministeriet har fremsat et nyt lovforslag om ansættelsesklausuler, der har til hensigt at erstatte samtlige nuværende regler. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2015.

Forslaget om en ny regulering af ansættelsesklausuler udspringer af et ønske om at skabe en bedre balance mellem lønmodtagernes, virksomhedernes og samfundets interesse i at kunne udnytte arbejdskraftens erhvervsmæssige muligheder og de pågældende arbejdsgiveres interesse i at beskytte deres initiativer.

Lovforslaget indeholder overordnet en stramning af grænserne for brugen af konkurrence- og kundeklausuler, mens jobklausuler næsten helt forbydes.

Lovforslaget samler de nuværende regler om ansættelsesklausuler i én ny lov og erstatter de nugældende regler om konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven, om jobklausuler i jobklausulloven og om konkurrencebegrænsende aftaler i aftalelovens § 38. Loven skal gælde for alle lønmodtagere. Lovforslaget udvider således begrænsningen i brugen af konkurrence- og kundeklausuler til at gælde for alle typer af lønmodtagere og ikke kun for funktionærer, som tilfældet er i dag.

Brugen af jobklausuler forbydes helt, dog med få undtagelser. Der vil således fortsat være mulighed for at benytte jobklausuler i begrænset omfang i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og vikaransættelser.

Arbejdsgiveren skal fremover alene kunne binde sine lønmodtagere med en konkurrence- eller kundeklausul i op til 12 måneder efter lønmodtagerens fratræden. Bruges klausulerne samtidig - en såkaldt kombineret ansættelsesklausul - kan de kun gøres gældende i 6 måneder efter fratrædelsestidspunktet.

Formålet hermed er at motivere arbejdsgiveren til at vælge kortvarige klausuler.

Kompensationen skal fremover udgøre et månedligt beløb svarende til 40 % af det aftalte vederlag, hvis en klausul har en varighed på op til 6 måneder efter fratrædelsen. Kompensationen skal derimod udgøre 60 % af det aftalte vederlag, hvis klausulen har en varighed på op til 12 måneder. Som reglerne er i dag, skal arbejdsgiveren betale en kompensation på minimum 50 % af vederlaget uanset klausulens længde.

Arbejdsgiveren skal efter den nye lov altid ved opsigelsen betale et engangsbeløb på 2 måneders løn til lønmodtageren, såfremt denne er bundet af en klausul. Dette gælder også, selvom klausulen ikke kan gøres gældende, fordi lønmodtageren opsiges på grund af nedskæringer eller af andre grunde, som ikke skyldes lønmodtageren.

En anden helt central ændring er, at arbejdsgiverens modregningsadgang delvist fjernes. Hvis lønmodtageren får andet passende arbejde, skal arbejdsgiveren således betale kompensation i form af engangsbetalingen for de første 2 måneder af klausulens løbetid og herefter en løbende månedlig kompensation på 16 % for klausuler på op til 6 måneder og på 24 % for klausuler på op til 12 måneder.

Lovforslaget viderefører aftalelovens § 38, stk. 1 og stk. 2, således at en konkurrenceklausul ikke kan gøres gældende, såfremt en lønmodtager opsiges uden at have givet rimelig anledning hertil, eller såfremt konkurrenceklausulen på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv. Denne begrænsning skal finde anvendelse i forhold til alle konkurrencebegrænsende aftaler og ikke kun på lønmodtagernes, hvorfor f.eks. også selvstændige erhvervsdrivende og administrerende direktører fortsat er omfattet af disse regler.

De nye regler skal alene gælde for fremtidige aftaler. De nugældende regler på området vil derfor fortsat gælde for aftaler indgået før, loven træder i kraft. Aftaler om jobklausuler indgået før lovens ikrafttræden kan dog opretholdes indtil den 1. juli 2020, hvorefter disse bortfalder.

Lovforslaget vil, hvis det vedtages i den nuværende form, blandt andet medføre, at det vil blive dyrere for arbejdsgiveren at anvende konkurrence- og kundeklausuler end hidtil.

Vi følger op, når reglerne måtte blive vedtaget.