Analyse af afgørelser om konkurskarantæne

Groft uforsvarlig forretningsførelse

Efter konkurslovens bestemmelser kan der pålægges de ledelsesmedlemmer, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed inden for et år forud for konkursen (fristdagen), karantæne for deltagelsen i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i op til tre år, hvis den omfattede personkreds har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse i deres ledelse af virksomheden.
 
Af forarbejderne til loven følger det, at det navnlig drejer sig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring og om virksomheden generelt har overholdt sine forpligtelser til angivelse og afregning af moms og A-skat mv.
 
Tendenser i praksis

Der er til dags dato konstateret 41 trykte afgørelser. Ved gennemgang af praksis tegner sig et billede af, hvilke dispositioner der betragtes som groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed kan medføre pålæg af konkurskarantæne. Der ses i stort set alle tilfælde, hvor der er pålagt konkurskarantæne, at være tale om en flerhed af kritisable dispositioner, som i sammenhæng har været anset som værende groft uforsvarlig forretningsførelse. Der ses dog i praksis at blive lagt betydelig vægt på, om der er styr på regnskabs- og bogføringsmateriale, og om der foreligger overtrædelser af moms- og skattelovgivningen.
 
Der er 40 trykte afgørelser, hvor der er pålagt karantæne, og i 26 af sagerne ses at være overtrædelser af skattelovgivningen, herunder manglende indberetning og indbetaling af A-skat, AM-bidrag og moms, hvilket retten har nævnt som et moment for at pålægge karantæne.
 
I 30 af tilfældene har skifteretten slået fast, at der har været tale om mangelfuld bogføring eller manglende tilvejebringelse af bogføringsmateriale til kurator.
 
Kun én enkelt frifindelse

Den gennemgåede praksis viser en klar tendens til, at der har været et stort behov for muligheden af at kunne pålægge konkurskarantæne, da der alene er sket frifindelse i én af de 41 trykte afgørelser.
 
I dette ene tilfælde fandt skifteretten det ikke godtgjort, at den registrerede direktør havde optrådt på selskabets vegne, og at registreringen var sket med hans samtykke. 

I et andet tilfælde frifandt skifteretten ledelsesmedlemmet for karantæne, fordi den uforsvarlige forretningsførelse ikke fandtes tilstrækkelig grov, men for landsretten fremkom nye oplysninger, der medførte pålæg af konkurskarantæne i tre år. 
Karantænens tidsmæssige udstrækning
 I de sager, hvor der er pålagt karantæne, er der i alle tilfælde med undtagelse af et enkelt blevet pålagt karantæne i tre år, hvilket også er konkurslovens udgangspunkt. I en Sø- og Handelsretskendelse fra december 2014 blev der alene pålagt karantæne i et år, hvilket begrundedes i den "mindre graverende karakter" af tilsidesættelsen af bogføringslovens regler. Der var i denne sag endvidere dissens for frifindelse af personen. Det helt klare udgangspunkt er derfor fortsat tre års karantæne i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Konsekvens

Konkurskarantæneinstituttet har givet nye og mere alvorlige konsekvenser for de personer, der har været involveret i ledelsen af et konkursramt selskab inden for et år op til dets konkurs (fristdagen). Dermed kan en konkurs for de involverede ledelsesmedlemmer nu få større konsekvenser end før lovændringen.