Sagen drejede sig om en medarbejder, der var blevet ansat som lønkonsulent på et sygehus med tiltrædelse til den 1. juli 2010. Inden tiltrædelsestidspunktet annullerede arbejdsgiveren imidlertid ansættelsen, fordi medarbejderen ikke havde oplyst, at hun i sin tidligere stilling som personalekonsulent ved et af regionens andre sygehuse var blevet opsagt, og at hun havde været sygemeldt siden november 2009 på grund af stress.

I henhold til helbredsoplysningslovens § 6 skal en lønmodtager inden ansættelsen af egen drift oplyse om, hvorvidt vedkommende er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for vedkommendes arbejdsdygtighed.

Højesteret fandt indledningsvis, at oplysningspligten efter helbredsoplysningslovens § 6 også omfatter arbejdsbetinget stress, der medfører sygefravær.

Højesteret lagde til grund, at den nye stilling som lønkonsulent var af samme art som den hidtidige som personalekonsulent, og at den måtte forventes at have samme karakter. Derudover fremgik det af medarbejderens læges journalnotater og af referaterne af hendes samtaler med sin hidtidige arbejdsgiver, at hendes stress var arbejdsrelateret, herunder relateret til forholdet til hendes nærmeste leder. Også andre mulige årsager var nævnt.

Selvom medarbejderen mente, at problemerne var løst med skiftet til en ny stilling og en ny chef, fandt Højesteret efter en samlet bedømmelse, at hun i forbindelse med ansættelsessamtalerne ikke med rette kunne anse sig for fri af stress, men at hun måtte indse, at der var en nærliggende risiko for fortsat stress med betydning for hendes arbejdsdygtighed.

Højesteret fandt herefter, at medarbejderen havde tilsidesat sin oplysningspligt efter helbredsoplysningslovens § 6.

Derudover havde medarbejderen angivet i sit CV, at hun i dag arbejdede ved det andet sygehus og angav dette uden nogen slutdato, selvom hun havde angivet slutdato ved tidligere ansættelsessteder. På denne baggrund og efter forklaringerne fra regionens repræsentanter under ansættelsessamtalerne lagde Højesteret til grund, at medarbejderen bevidst havde givet urigtigt indtryk af, at hun var aktiv i uopsagt stilling for at undgå, at oplysningerne om hendes opsagte stilling skulle få negativ betydning for hendes ansættelsesmulighed. Højesteret fandt derfor, at hun herved havde handlet svigagtigt og i strid med sin almindelige loyale oplysningspligt.

Højesteret fandt herefter, at såvel medarbejderens tilsidesættelse af oplysningspligten efter helbredsoplysningsloven som hendes svigagtige oplysning om at være aktiv i uopsagt stilling havde givet regionen ret til at annullere tilsagnet om ansættelse som ugyldigt.

Højesteret fandt endvidere, at medarbejderen burde være partshørt om nye faktiske oplysninger fra hendes tidligere chef. Da den supplerende partshøring imidlertid ikke var konkret væsentlig, udløste fejlen ikke ret til kompensation, jf. principperne herom fastslået i UfR 2007.537 H.

Byretten og landsretten var kommet frem til samme resultat.

Dommen viser, at en ansøger i forbindelse med ansættelse kan tilbageholde så væsentlige oplysninger om sin helbredssituation, at annullering af en ansættelse kan være retmæssig. Derudover viser dommen, at det kan være sagligt at annullere en beslutning om ansættelse, hvis medarbejderen har handlet svigagtigt ved at give indtryk af, at vedkommende er i uopsagt stilling, når dette ikke er korrekt. Dommen er herudover for så vidt angår mangler ved partshøring i det offentlige i overensstemmelse med principperne fastslået i den ledende dom trykt i UfR 2007.537 H.