Opdatering: 2. og 3. behandling af lovforslaget er udskudt til ultimo april 2023, og ikrafttrædelsestidspunkt forventes derfor udskudt til en endnu ukendt dato.

Folketinget førstebehandlede den 23. februar 2023 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet (L 37). 

Lovforslaget er en opfølgning på PtX-aftalen fra marts 2022 om direkte linjer, geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, COP26-aftalen ”No new coal compact” og aftale af 18. december 2020 om implementering af VE-II art. 21 om en særordning for kommunale solceller og solcelleanalyse.

Det overordnede formål med lovforslaget er at understøtte den grønne omstilling frem mod 70 pct.-målsætningen i 2030 og videre mod klimaneutralitet.  

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. april 2023.

Lovforslaget indeholder følgende tiltag:

Direkte linjer

Med lovforslaget bliver det muligt at etablere kommercielt ejede direkte elektricitetslinjer for elkunder og -producenter tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter. Formålet med tiltaget er at sikre bedre rammevilkår for grønne teknologier, fx PtX-anlæg, og bidrage til øget indpasning af vedvarende energi i elnettet ved at fremme en hensigtsmæssig placering af elforbrug og -produktion. Derved udnyttes kapaciteten i elnettet mere effektivt, hvilket kan reducere behovet for investeringer i elnettet.

En direkte linje er en elektricitetsforbindelse, der ikke etableres, vedligeholdes eller ejes af net- eller transmissionsvirksomhed, og som er beregnet til direkte levering af elektricitet fra en virksomheds elproduktionsanlæg til virksomhedens egne faciliteter eller dattervirksomheder eller bestemte kunder, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.

Tilladelsen til etablering af direkte linjer er betinget af opfyldelsen af en række kriterier, som forventes præciseret i en bekendtgørelse. Elforbrug gennem direkte linjer undtager som udgangspunkt ikke ejerne af forbrugsanlæggene fra at skulle betale moms og afgifter, herunder elafgift.

Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering

Med lovforslaget bliver det muligt for Energinet og netvirksomheder at differentiere forbrugstariffer geografisk for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter, samt lokale sammenslutninger af netbrugere. Der sker dermed en ophævelse af forbuddet mod geografisk differentierede forbrugstariffer. Ophævelsen vil give Energinet og netvirksomhederne mulighed for at differentiere tilslutningsbidraget afhængigt af, hvorvidt der er ledig kapacitet i elnettet til yderligere forbrug, eller hvor der er meget elproduktion. Geografisk differentierede forbrugstariffer kan derved give økonomisk incitament til, at større elkunder, som f.eks. PtX-anlæg, placerer sig i områder med ledig netkapacitet, f.eks. produktionsdominerede områder.

Det bliver også muligt at undtage lokal kollektiv tarifering fra forbuddet mod geografisk differentiering på alle spændingsniveauer, hvis der er tale om lokale sammenslutninger af netbrugere, der råder over både forbrug og produktion. 

Forbud mod nye kulkraftværker

Lovforslaget giver klima,- energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at anlægge forbud mod etablering af nye kulbaserede produktionsanlæg, og fastsætte regler, der afværger nye tilladelser til elproduktion, der medfører øget forbrænding af kul.

Interne elektricitetsforbindelser

Med lovforslaget kodificeres Energistyrelsens gældende praksis for interne net. Der indsættes en definition af begrebet "intern elektricitetsforbindelse" i elforsyningsloven, og der sker dermed et sprogligt begrebsskifte fra såkaldt "internt net" til "intern elektricitetsforbindelse". En intern elektricitetsforbindelse defineres som en elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som bruges til 1) tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling af elektricitet derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet, 2) fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes forbrugssted og som er til elkundens eget forbrug, bag forbrugsstedet, eller 3) fordeling af elektricitet inden for én bygning med en eller flere elkunder. 

Regler om VE-egenforbrugere

Med lovforslaget defineres begrebet ”VE-egenforbrugere” i henhold til VE II-direktivet, som en elkunde, der i tilknytning til sit forbrugssted, producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug. Klima-, energi- og forsyningsministeren gives desuden en generel hjemmel til at fastsætte regler om VE-egenforbrugeres rettigheder og forpligtelser. Det forventes, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse på baggrund af bemyndigelsen til ministeren.

Intern modregning af statens elafgiftbesparelser 

Med lovforslaget ligestilles staten med kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg. Ændringen forventes udmøntet ved en såkaldt produktionsmålermodel og skal gælde kommende, nye anlæg.

Registrering af data for energianlæg

Det foreslås, at der fastsættes regler om registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg i Stamdataregistret. Formålet er at sikre, at der fremover foreligger et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til understøttelse af elforsyningssikkerheden gennem øget kendskab til den tilsluttede kapacitet i det kollektive elforsyningsnet. 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, så kontakt Plesners team for Energi og Infrastruktur.