Plesner lancerer netværk inden for GDPR og AI

Som følge af den omfattende regulering på det digitale område, senest i form af AI-forordningen, lancerer Plesner nu et netværk inden for GDPR og AI.

Plesners nye netværk er dedikeret til at hjælpe vores klienter med at navigere i de komplekse problemstillinger udløst af brugen af AI - med særlig fokus på GDPR og AI-forordningen. 

Netværket vil over tid blive bredere funderet med andre EU-retsakter inden for EU's Digitale Strategi, sådan at der opnås et holistisk billede af reguleringen af brugen af AI på bruger-siden.

Vores netværk er åbent for alle, der ønsker at forstå, hvordan man kan bruge AI teknologi inden for de regulatoriske rammer, men primært målrettet advokater og jurister ansat i private virksomheder og offentlige myndigheder.

Læs mere om Plesners netværk inden for GDPR og AI

Seneste nyt om Persondata

Persondata