Kunstig intelligens (AI) ændrer på mange måder, hvordan vi arbejder, både ved at udføre konkrete opgaver for os og ved at forbedre vores vurderinger og beslutninger. Men AI skaber også nye udfordringer og risici for vores virksomheder.

Derfor har vi skabt det sektorspecifikke AI-netværk: AI x Financial Services målrettet dig, der arbejder med AI inden for den finansielle sektor. Dette uanset om du er jurist, indkøber, AI-beslutningstager, AI-projektleder eller andet. 

Vores netværk vil ikke fokusere på compliance, men derimod på hvordan projekter og aktiviteter inde for AI-området kan håndteres i praksis og skabe grundlaget for et samspil med leverandører og  interessenter i virksomheden og eksternt. Arbejder du primært med AI/GDPR compliance vil vi i stedet henvise til vores netværk inden for GDPR og AI.

Vi ønsker med vores netværk for AI x Financial Services at klæde dig på til at kunne implementere og anvende AI i jeres organisation. Samtidig skal netværket være en platform til at lære, dele og netværke med ligesindede, der er interesserede i, eller involveret i, AI i finansielle virksomheder.

Du vil blandt andet få følgende ud af netværket:

  • Du vil få en solid forståelse for reguleringen af AI, herunder højrisiko-systemer i den finansielle sektor
  • Du vil blive klædt på til at kunne deltage i AI-projekter og AI-indkøb
  • Du vil få grundlaget for at kunne sparre med compliance-ansvarlige, også ift. overholdelse af kravene til styring af IKT-tredjepartsrisici efter DORA ved anvendelse af AI
  • Du vil få værktøjer til den praktiske håndtering af AI-reguleringen samt risikostyring
  • Du vil få kompetencer til at forstå, udarbejde og forhandle AI-kontrakter med samtidig overholdelse af DORA
  • Et forum, hvor du kan diskutere AI i finansielle virksomheder med ligesindede, udveksle erfaringer og opbygge relationer

Netværket mødes fire gange om året fra kl. 9:00 til 11.30 hos Plesner. Møderne vil bestå af oplæg fra både Plesner samt andre eksperter. AI-virksomheden 2021.AI vil deltage som en fast partner i netværket, herunder med en praktisk vinkel på håndtering af AI, eksempelvis hvordan I sikrer og dokumenterer datakvalitet. 

Det foreløbige program fremgår nedenfor, men vil grundet den hastige udvikling inden for AI blive tilpasset løbende. Vi vil ligeledes justere programmet, så det tilpasses de konkrete udfordringer og cases, deltagerne sidder med i deres organisationer.

Møderne tæller som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Hvis du er interesseret i at deltage i netværket, bedes du udfylde tilmeldingsformularen nedenfor, og vi vil kontakte dig med flere detaljer. 

Pris

Netværket koster DKK 15.000 ex. moms per år, og antallet af pladser er begrænset.

Foreløbigt program

Foreløbigt program for 2024 med start i foråret:

Første møde 

09:00-09:15: Introduktion til netværket ved Niels Chr. Ellegaard og Nina Damgaard, Plesner
09:15-10:00: Kravene i den nye AI-forordning ved Niels Chr. Ellegaard og Nina Damgaard, Plesner
10:00-10:15: Pause 
10:15-10:45: Dataetik ved brug af AI i den finansielle sektor ved Rasmus Mandøe Jensen, Plesner
10:45-11:30: Deep dive i Bias, Fairness, Explainability mv. ved Avishay Gaziel, 2021.AI
11:30: Networking  

Andet møde

09:00-09:45: Seneste nyt ved Niels Chr. Ellegaard og Nina Damgaard, Plesner
09:45-10:00: Pause  
10:00-11:30: Deep dive i Reliability, Performance and Robustness ved Avishay Gaziel, 2021.AI
11:30: Networking  

Tredje møde

09:00-09:30: Seneste nyt ved Niels Chr. Ellegaard og Nina Damgaard, Plesner
09:30-10:30: Indkøb og kontraktuel regulering af AI, herunder kravene i DORA ved Niels Chr. Ellegaard og Nina Damgaard, Plesner
10:30-10:45: Pause
10:45-11:30: AI i den finansielle sektor ved Mikael Munck, 2021.AI
11:30: Networking  

Fjerde møde 

09:00-09:30: Seneste nyt ved Niels Chr. Ellegaard og Nina Damgaard, Plesner
9:30-10:30: AI og GDPR ved Michael Hopp, Plesner 
10:30-10:45: Pause
10:45-11:30: Deep dive i Security, Safety and Privacy ved Avishay Gaziel, 2021.AI
11:30: Networking  

Tilmelding

Ja tak, jeg ønsker at tilmelde mig netværk for AI x Financial Services. 



Såfremt du ønsker at trække dit samtykke tilbage, eller har spørgsmål til vores behandling af persondata, er du velkommen til at kontakte Plesner på insights@plesner.com.

Plesner behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik
Kode
ReCaptcha
Indtast Kode

Seneste nyt om AI

AI Task Force