I sommeren 2013 forelagde Retten i Kolding EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål, herunder (i) om der gælder et generelt EU-retligt forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af fedme, og (ii) om fedme er omfattet af beskæftigelsesdirektivets handicapbegreb og dermed tillige af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.

Forelæggelsen udsprang af, at en kommune i november 2010 afskedigede en dagplejer, som var svært overvægtig. Dagplejeren havde under sin ansættelse i kommunen ikke vejet under 160 kg., og der var enighed om, at dagplejeren med en BMI på mindst 40 skulle klassificeres som svært, ekstremt eller sygeligt fed ud fra den terminologi, som anvendes af WHO. Dagplejeren gjorde herefter gældende, at opsigelsen udgjorde en forskelsbehandling på grund af dagplejerens fedme, om end det var omtvistet, hvorvidt opsigelsen var begrundet i dagplejerens fedme.

Generaladvokaten besvarede det første spørgsmål med, at fedme ikke er nævnt som en forbudt grund til forskelsbehandling i nogen EU-retlig foranstaltning, og hans overvejelser gik herefter på, om forbuddet mod forskelsbehandling af nogle nærmere opregnede forhold "eller ethvert andet forhold", som fremgår af artikel 21 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, beskytter en medarbejder mod forskelsbehandling på grund af fedme.

Generaladvokaten afviste, at der af Chartret kan udledes en generel beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af fedme, idet han henviste til, at EU-Domstolen tidligere har bekræftet, at EU-Traktaten er til hinder for, at Chartret "på nogen måde udvider Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne". Chartret er derfor kun bindende for medlemsstaterne, når de "gennemfører" EU-retten, og kan derfor ikke udgøre nogen selvstændig beskyttelse mod forskelsbehandling.

Med hensyn til det andet spørgsmålet udtalte Generaladvokaten indledningsvis, at handicapbegrebet er et EU-retligt begreb, hvis nærmere grænser er blevet fastlagt af EU-Domstolen. Begrebet skal på baggrund af dennes praksis forstås således, "at det omfatter begrænsninger som følge af bl.a. (i) langvarige, (ii) fysiske, mentale eller psykiske skader, (iii) som i samspil med forskellige barrierer (iv) kan hindre (v) den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet (vi) på lige fod med andre arbejdstagere."

Efter Generaladvokatens opfattelse kan svær fedme udgøre et handicap i direktivets forstand, og Retten i Kolding skal herefter tage hensyn til følgende, når den træffer afgørelse i sagen:

• At der ved bedømmelsen af, om dagplejerens sygdom er blevet lægeligt diagnosticeret i overensstemmelse med de af EU-Domstolens fastsatte kriterier i Ring og Werge-sagerne, skal tages højde for, at han i ansættelsesperioden blev lægeligt visiteret til en gastrisk operation med henblik på at reducere hans mavesæk, som blev afbrudt under operationen på grund af komplikationer.
• At dagplejeren er omfattet af WHO's højeste fedmeklasse.
• At årsagen til dagplejerens fedme er uden betydning for sagens afgørelse.
• At fedme kun kan anses for at være et handicap i de tilfælde, hvor en medarbejder er ekstremt overvægtig (WHO's højeste klasse), da fedmen kun i de tilfælde har nået en grad, hvor den i samspil med holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer hindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre arbejdstagere som følge af de fysiske og/eller psykiske begrænsninger.

Generaladvokatens forslag åbner op for, at svær fedme fremover vil kunne anses for at være omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Det bliver derfor interessant at se, om EU-Domstolen når frem til samme resultat.

Forslaget kan findes her.