UPC og Brexit

UPC og Brexit

UPC-systemets ikrafttræden kan dårligt diskuteres, uden at man også kommer ind på Brexit og hele spørgsmålet om Storbritanniens udtræden af EU. Her gennemgås UPC og konsekvenserne af Brexit.

Først og fremmest skal det understreges, at Brexit ikke får indflydelse på udstedelse af traditionelle, europæiske patenter med virkning for Storbritannien. Europæiske patenter udstedes af EPO, der ikke er en del af EU-systemet, og som allerede i dag kan udstede patenter med virkning for lande, der ikke er medlem af EU, eksempelvis for Schweiz, Norge, Island, Tyrkiet og Albanien.

Derimod er det usikkert, hvordan og hvorledes UPC og enhedspatentet kommer til at fungere i forhold til Storbritannien. Storbritannien har i november 2016 meddelt, at man vil ratificere UPC-aftalen. Dette giver efter Brexit forskellige juridiske udfordringer.

Enhedspatentet

Enhedspatentet er reguleret ved to EU-forordninger (nr. 1257/2012 og 1260/2012, se dokumentsamlingen her); og efter Brexit vil disse ikke længere gælde i Storbritannien, sådan som reglerne er nu. Dette skal der findes en løsning på, hvis der skal kunne meddeles enhedspatent med virkning for Storbritannien.

En løsning kunne være, at gøre de to forordninger gældende i Storbritannien i kraft af en mellemfolkelig traktat. En sådan løsning er blevet anvendt på andre områder, eksempelvis i relation til den vigtige Bruxelles I-forordning, der regulerer forholdet mellem de nationale domstole i EU’s medlemslande, herunder især deres kompetence (jurisdiktion) og pligt til at anerkende og tvangsfuldbyrde hinandens afgørelser.

Denne forordning gælder ikke direkte for Danmark på grund af det danske retsforbehold. Forordningen gælder imidlertid de facto i Danmark på grund af en mellemfolkelig aftale (såkaldt "parallelaftale") mellem Danmark og EU. En tilsvarende løsning kan måske tænkes med de to forordninger om enhedspatentet.

UPC-aftalen

UPC-aftalen giver også udfordringer i forbindelse med britisk deltagelse efter Brexit. UPC-aftalen er blevet udarbejdet under den forudsætning, at kun EU-medlemslande kan deltage i den. I aftalens artikel 2, litra b, defineres "medlemsstat" i den forbindelse som "en medlemsstat i Den Europæiske Union", og i denne betydning anvendes betegnelsen også i de centrale artikler i aftalen, der vedrører undertegnelse, ratifikation, tiltrædelse og ikrafttræden (artikel 84-85 og 89).

I den forbindelse er det helt afgørende, at Storbritannien er et af de tre lande, der ifølge artikel 89 skal have ratificeret aftalen, før den kan træde i kraft.

Storbritannien kan formelt uden problemer ratificere aftalen, mens landet stadig er EU-medlem, men hvad sker der, når landet træder ud af EU? Vil UPC’s afgørelser så herefter være ulovlige? Hvad med verserende sager? Disse spørgsmål er drøftet af de to engelske advokater Richard Gordon QC og Tom Pascoe, der konkluderer, at Storbritannien på visse betingelser godt kan forblive medlem af UPC-aftalen også efter udtræden af EU.

Tidligere har EU-Kommissionen imidlertid på baggrund af en udtalelse fra EU-Domstolen konkluderet, at UPC-deltagelse var betinget af EU-medlemskab.

Uanset hvilken udlægning der er den rigtige, er det hensigtsmæssigt, at spørgsmålene om Storbritanniens deltagelse afklares, inden den nye patentordning træder i kraft, sådan at der er sikkerhed for, at systemet og dets afgørelser er lovlige. Det må absolut foretrækkes, at Storbritannien deltager i systemet. Dels vil systemet drage fordel af de erfarne, engelske patentdommere. Dels vil det være en fordel for brugerne af systemet, at UPC’s afgørelser også kommer til at omfatte Storbritannien.

Læs mere om Storbritanniens deltagelse i vores nyhedsbrev om emnet:
"Brexit: Kan Storbritannien være med i Den Fælles Patentdomstol fremover?"

Læs også Sture Rygaard og Peter Nørgaards artikel i Dansk Biotek om konsekvenserne af Brexit for UPC:
"Brexit og udfordringerne med britisk tilslutning til UPC"

UPC - den fælles patentdomstol

Plesner.com/upc