ESG spiller en stigende rolle i danske og internationale virksomheder, idet både lovgivning og interessenter såsom investorer, forretningspartnere, medarbejdere og kunder stiller krav om, at ESG er en integreret del af en virksomheds strategi og beslutningsprocesser. Det er et område i hastig udvikling, hvor det kan være svært at gennemskue, hvilke krav der er nødvendige og relevante for den enkelte virksomhed. Fremsynede virksomheder anerkender vigtigheden af effektiv ESG-implementering og -håndtering, da best practice løbende vil ændre sig. Dette cementeres blandt andet af ny omfattende EU-lovgivning samt krav fra markedsaktører på tværs af de tre ESG-områder.
Plesners ESG-team rådgiver om alle juridiske aspekter af ESG. Vores specialister rådgiver inden for alle relevante områder, blandt andet energi- og miljøret, bæredygtig finansiering og investering, regulatorisk compliance, corporate governance, anti-hvidvask og anti-korruption, arbejdsmiljø og sikkerhed samt arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder.
De senere år har Plesners specialister assisteret flere klienter med ESG-relaterede sager, herunder identificering af ESG-risici på tværs af virksomheders portefølje, i transaktions- og investeringssammenhæng, i forbindelse med bæredygtig finansiering, rådgivning om bæredygtigt byggeri og modvirkning af greenwashing. Plesner har ligeledes rådgivet om den omfattende EU-lovgivning indenfor ESG, herunder EU's taksonomiforordning (Forordning 2020/852), EU's disclosure forordning (Forordning 2019/2088), EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD), og Plesner har erfaring med nogle af de mest anvendte internationale ESG-standarder. Herudover er Plesner medlem af Green Building Council Denmark, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.
Vores ESG-rådgivning er centreret omkring følgende tre hovedområder:
Compliance
Rådgivning
Investeringer
Plesner tilbyder specialistrådgivning i alle juridiske områder af ESG inden for Ansættelses- og arbejdsret, Bank og Finans, Commercial Contracts, Commercial Real Estate, Eksportkontrol og Handelssanktioner, Entrepriseret, Energi og Infrastruktur, EU- og Konkurrenceret, M&A, Markedsføringsret- og Forbrugerret, Miljø- og Planret, Offentlig Ret, Operationel Compliance, Persondataret, Private Investment Funds og Selskabsret.
Hvis du har spørgsmål om ESG eller andre beslægtede spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.