Fonde

Plesner er specialiseret inden for fondsret og har lang erfaring med at repræsentere og rådgive erhvervsdrivende fonde, familiefonde, velgørende fonde, selvejende institutioner og fonde med offentlige aktører, herunder kommuner.

Gennem mange års dedikeret fokus på fonde og fondslignende konstruktioner har vi opbygget en omfattende både teoretisk og praktisk erfaring med fondsarbejde og ikke mindst en unik indsigt i reglerne og myndigheders praksis på området.

Vores team af fondsspecialister

Vores team af fondsspecialister rådgiver  om alle juridiske aspekter af fondes forskellige aktiviteter, og vi spiller en meget aktiv rolle for og med vore klienter i en resultatorienteret dialog med fondsmyndighederne.

Teamet omfatter bl.a. Lars Bunch, der tidligere har været ansat 15 år i Erhvervsstyrelsen senest som underdirektør. Lars var i en længere årrække frem til sin tiltræden hos Plesner leder af både fondskontoret og selskabsretskontoret i Erhvervsstyrelsen. Lars var hovedkraften bag udarbejdelsen af den nye lov om erhvervsdrivende fonde fra 2014 og den efterfølgende implementering af den nye lov. Lars rådgiver i dag både erhvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivende fonde om forskellige fondsretlige aspekter.

Christian Th. Kjølbye er rådgiver for en række af de største erhvervsdrivende fonde i Danmark og har dyb indsigt i fondsreglerne, bl.a. fra sit tidligere medlemskab af Erhvervsfondsudvalget, hvor han medvirkede til forarbejderne til loven om erhvervsdrivende fonde. Også familiefonde udgør en betydelig del af Christians arbejdsfelt.

Udover en række advokater og partnere, som rådgiver fast om både selskabsret og fondsret, består teamet også af formand for Skatterådet Hanne Søgaard Hansen, der er særligt specialiseret i beskatning af pensioner og fonde.

Vores rådgivning omfatter bl.a.:

  • Stiftelse af fonde, herunder affattelse af fundatsen/vedtægten
  • Sammensætning af fondsbestyrelser og overvejelser om en hensigtsmæssig governancestruktur
  • Tilrettelæggelse af fondes uddelingspolitikker
  • Fondsbestyrelsens løbende arbejde
  • Spørgsmål om fondsbestyrelser ansvar, herunder evt. retssager
  • Fusion og sammenlægning af fonde
  • Ophør af fonde
  • Vedtægtsændringer
  • Fondes forpligtelser som øverste ejer i en koncern, herunder samspil mellem fondsbestyrelsen og underliggende virksomheder
  • Ændring af ejerforhold i fondsejede virksomheder
  • Offentlige institutioners mulighed for at etablere eller samarbejde med selvejende institutioner
  • Compliance i forhold til alle eksisterende og nye regler vedrørende fonde, herunder nye krav til fondes registrering af reelle ejere
  • Compliance i forhold til overholdelse af lovgivningen ved gennemførelse af ekstraordinære dispositioner
  • Disponering af fondsmidler inden for reglerne om udlån, anbringelse af formue og sikkerhedsstillelse
  • Den skattemæssige behandling af fonde
  • Vurdering af udenlandske fondslignende konstruktioner

Vores eksperter

Seneste insights

Flere insights